Jeg har som sædvanligt gang i alt for meget strik ad gangen, men et projekt nærmer sig sin afslutning. Det drejer sig om Pisa-vesten fra Designclub.dk, som har været med på ferie. Familien Kvist gider godt at bade, men ikke at ligge på stranden eller ved poolen, så når vi ikke lige var på udflugt, blev der holdt en del siesta på vores skyggefulde terrasse. Gode bøger, Nintendo og strikketøj, så er hele familien tilfreds. Garnet er Supersoft fra Holst Garn og farven er endnu engang Venezia. Der er dog ikke tale om restestrik, da vesten desværre ikke er til mig, men derimod til Bonussvigermoderen. Den ville ellers passe fint ind min garderobe, der, trods halvhjertede sporadiske forsøg på at anlægge en mere voksen tøjstil, i høj grad stadig består af denim. (Har dog også nydelige jakker, men mest til når mit job kræver at jeg er forklædt som voksen). Der er selvfølgelig kun en ting at gøre; jeg må strikke en til mig selv bagefter.
Det gør jeg gerne, for det er et dejligt strikketøj. Eneste ankepunkt, at dobbelt Supersoft (eller for den sags skyld Duo som opskriften foreskriver) på pind 3½ giver et meget fast resultat, og er lidt hårdt for håndleddene. Bortset fra det er der tale om et strikketøj lige efter mit hoved: Vestens shaping (dansk ord?) indgår elegant som en del af mønstret, og jeg regner med at der skal sys lige nøjagtig 0 sting når strikningen er færdig. Jeg har nemlig tænkt mig at strikke skuldersømmene sammen, hvis jeg ellers kan få det til at passe med ribaflukningen, hvor de to masker i alle vrangribber skal strikkes sammen til en.
Der er ca. 300 masker på pinden, når man har fået samlet de to halvdele efter slidsen i ryggen, som jeg i øvrigt har lavet kortere end foreskrevet. Sjovt nok føles det ikke som lange pinde, fordi man hele tiden skal huske at tage ud og ind for at forme det flotte ribmønster. Pindene føles kun lange, når der skal pilles op, og det skal der ind i mellem, for selv om Superstrikkeren havde advaret om risikoen for at vende indtagninger og udtagninger forkert, er det alligevel lykkedes mig flere gange. Vesten er ikke svær, det er bare et spørgsmål om at koncentrere sig (eller huske sine maskemarkører) på rette sted.
Den røde rib får mig til at tænke på, om jeg dog ikke har en anden smuk rød rib, der er næsten færdig, men som frister en kummerlig tilværelse på bunden af en strikkekurv. Mere om dette senere....
Pisa er en af mine all-time-favourites og jeg synes slet ikke at den er speciel fin eller voksen :-) Din roede udgave minder mig om at jeg skal ha´ en mere i en mere livlig farve end den graa jeg har strikket :-)
ReplyDeleteTusind tak for awarden :-)
Pisa er flot og den farve er forrygende festlig. Dobbelt duo på pind 3½ er trælst, men det færdige resultat er pinslerne værd. Min claudia holder faconen (Hov har du ikke en Claudia i kurven?)
ReplyDeleteJeg er dybt imponeret over at du kunne strikke dobbelt supersoft i varmen. Min strikkelyst døde da helt i den franske varme...og nu har jeg brug for en voldsom slutspurt, hvis skoleblusen skal nå deadline....
ReplyDelete:-) Britt
En gang i mellem kan det være en stor opgave bare at skulle koncentrere sig ;o)Sikker på, den ender med at blive flot.
ReplyDeleteKH Tina
Ja, jeg er også ret imponeret over at du holder ud i den varme - det er sgi´ godt gået :-) Den bliver flot i den farve, men se nu også at få lavet en til dig selv - er det ikke noget med, at du næsten aldrig får noget strik selv? ;-)
ReplyDeleteTak for rosen, jeg får helt røde ører - lever vist ikke helt op til betegnelsen her i sommer, men godt at advarsler kan bruges til noget ;-)
Angelika, Pisa er en klassiker. Jeg kan godt lide din grå, selv om det selvfølgelig ikke lige er hvad man forventer fra Mrs. Pink-og-Lilla.
ReplyDeleteTak, Ulla. Strikkede du Claudia på 3½? Min som lever en hengemt tilværelse på bunden af strikkekurven er på p. 4. Måske den skulle op til overfladen igen....
Britt, det skal godt nok være varmt, for at jeg ikke kan finde en skyggefuld plet, når jeg nu endelig har tid til at strikke. Er også starten på skoletrøje, dog langt mindre ambitiøs end din.
Tina, du har ret. Satser på koncentrationsevnen vender tilbage en gang. Tak for de rosende ord.
Lene, hvis jeg kunne løbe som dig, ville jeg godt springe lidt strik over! Men man mister ikke sin status som superstrikker bare fordi man holder lidt ferie. Bare rolig, Pisa 2 er på pindene til mig. Inden for det sidste halve års tid er jeg begyndt at strikke mere til mig selv, og det er egentlig meget rart.