En guru kom til landet

Eller: Fredag i farver, mange farver!

Jeg er en af de heldige, der fik lejlighed til at tilbringe lidt af fredagen på Silkeborg Museum i selskab med Kaffe Fassett og en masse entusiastiske damer. Vi ventede et år, men det var absolut ventetiden værd.

Det var en herlig eftermiddag - Kaffe Fassett var nøjagtig ligeså underholdende, entusiastisk og humoristisk live som på tv og på tryk.

Jeg kan ligeså godt sige det med det samme. Jeg har været fan siden 80erne, selv om man vist ikke umiddelbart spotter en farveelsker, når man ser min sædvanligvis blå/grå/lilla fremtoning eller mit hjem, hvor de fremtrædende farver er hvidt og lyst træ. Alligevel elsker jeg at fordybe mig i bøgerne og forsvinde ind i Kaffes forunderlige verden. Jeg har kun strikket 1½ af hans værker (In case you were wondering, 1 Tapestry Leaf Jacket og ½ Traffic Cones Vest). Som bekendt er de fleste af hans beklædningsgenstande meget store og firkantede, og når man er 166 cm høj er det ikke nødvendigvis det mest smigrende.

Men farverne!!! Jeg mener i fuldt alvor det er Kaffe Fassett, der har lært mig at se farver, eller rettere at se farverne i farverne. Hvilken farve har et stengærde? Gråt, men måske 20 eller flere forskellige slags grå. Hvilken farve har himlen eller havet? You get the picture. Tænk hvilket fantastisk farvespil man kan strikke (eller male eller quilte) sig til ved at bruge masser af farvetoner inden for hver farve med gradvise skift og overgange. (Hurra for garnpushere med mange numre indenfor hver farve!) Strikkeverdenen havde aldrig set noget lignede dengang, og hvad angår farvesammensætninger mener jeg stadig ikke der er nogen over eller nogen ved siden af. Hvad angår shaping er det en helt anden sag.....

Som sand fan måtte jeg naturligvis have en autograf. Jeg ejer en del af bøgerne, men eftersom man kunne forvente at andre havde fået samme idé medbragte jeg kun én, som til gengæld er min favorit blandt dem alle:

Bogen, der dengang fik mig til at drage til London for at se den orientalske samling af brugskunst og tekstiler, bogen er inspireret af, kun for at opdage, at lige netop denne samling midlertidigt var lukket på grund af ombygning. Det er senere lykkedes mig at se samlingen, der er en sand farveeksplosion.

Min ledsager, strikke- og IRL-veninde forstod en pæn hentydning (yderst diskret, sådan noget i retning af "kan du ikke lige tage et billede") og fotograferede velvilligt. Det er yderst sjældent, der forekommer billeder af Fru Kvist herself her på kanalen, men mon ikke dette er en særlig anledning, hvor hensigten helliger midlet? (OK, jeg har også lovet Kirsten det). Så må I bære over med den yderst upassende ensfarvede Plissé som jeg faktisk ikke engang selv har strikket.

Måske man skulle se at blive færdig med stakken af ensfarvede projekter, og følge inspirationen fra Silkeborg og farveguruens valgsprog: When in doubt use twenty colours more!