Polkagris, smølf og is på molen

- det er vist sådan man bedst beskriver stemningen i mit nye Bredbånd. Den har været færdigstrikket et par uger, men det tog så lige 14 dage at få monteret knapper og syet ærmerne sammen. Det sidste burde slet ikke være nødvendigt: ifølge opskriften skal ærmerne strikkes rundt, så det eneste der skal syes er et lille hul under hvert ærme. I modsætning til Bente kan jeg bare ikke strikke lige så jævnt på fire pinde som på to. Der er en grund til at hun kan leve at at strikke mens fru Kvist må slå sig til tåls med at være en luset amatør, som Egon Olsen ville have sagt. Nå, men hvad kan man sige om Bredbåndet? (Bonusinfo: titlen blev opfundet af min tidligere kollega og IT-haj Mette, da Bente til en Store Strikkeaften på Kulturmaskinen efterlyste gode forslag).

 

Finurlig konstruktion, Typisk Geilsk. Man starter med båndet og strikker videre i alle retninger, inden man til sidst strikker en lang hestetømmekant rundt om hele herligheden. Sjov at strikke og aldrig kedelig, selv om vi taler pind 2½ og 3. Striberne bidrager også til følelsen af fremdrift. Det var mit første forsøg med Geilsk bomuld og uld. Det er rart at strikke med, og bliver pænt jævnt, men det slår ikke den Geilske uld. Dog er jeg så vild med den røde farve, at jeg overvejer et langt tørklæde som i Sex and the City. Garnet er nemlig superblødt og lækkert at have på. Jeg var lidt bekymret for de hvide striber undervejs da jeg vaskede værket. Skyllevandet blev meget rødt, men det endte lykkeligt og uden afsmitning.

Faktaboks
Model: Bredbånd af Bente Geil
Garn: Geilsk Bomuld og uld, ca. 150 gram hver af den røde og den råhvide samt 50 gram af den blå.
Pinde: Addi Turbo 2½ og 3
Størrelse: M, (men den næste bliver nok lidt større)
Ændringer: Jeg strikkede den 4 striber ekstra i længden. Jeg strikker altid hestetømmekant på de korteste strømpepinde jeg har, så kan man skubbe maskerne på pinden i stedet for at flytte dem frem og tilbage .

Hot or not? Absolut hot. Det kan ikke udelukkes jeg strikker en mere til mig selv, måske tone-i-tone striber, og så en kontrastfarve til båndet. Desuden skylder jeg jo yngsteøglen, da jeg på skammeligste vist kastede mig over det Samlebåndskit, jeg egentlige have købt til hende, da jeg fik opskriften fra Bente. Det var vist en aften, og jeg skulle i gang LIGE NU. Så må man jo tage hvad man har, om man så skal stjæle fra sit eget hårdtprøvede barn.

Endnu en gang må jeg konstatere at Det Virkelig Liv står i vejen for alle de strikkeprojekter, man nærmest er NØDT til at starte på. The Bird Collection er lige landet. Jeg er sikker på noget skal på pindene, når jeg lige får fordøjet alt det jordfarvede og lyserøde. Jeg kan sige helt sikkert, at det ikke er de farver, man vil få at se her. En Paneldebat må man vel også deltage i? Den ligner noget som er sjovt at strikke. Fru K skulle jo forestille at være gået ned i arbejdstid, men pt. må jeg konstatere, at der vist nærmere bliver sparet op til lidt ekstra ferie, end der bliver holdt kortere arbejdsdage.

Polkagris med elementer af smølf (1)

...eller hvordan fru Kvist for første og muligvis sidste gang er på forkant i strikkekredse.

Er der nogen, der har været hos Geilsk her i weekenden?

Nå, men så se lige her:

Når den er blevet vasket og jeg lige er hjemme i fuldt dagslys, skal den nok blive vist frem i fuld størrelse og med faktaboks. Det er en fed model, og jeg bliver nødt til at strikke flere. Ikke mindst til Yngsteøglen, der egentlig skulle have et Samlebånd som den første. Desværre kom Onde Mor til at kaste sig over det indkøbte kit i str. 6 i det sekund jeg modtog voksenopskriften til prøvestrik. Ikke om jeg kunne vente på en sending fra Bente eller en tur til Tante Grøn. Forsyningerne er senere blevet suppleret hos Tanterne, da der forbløffende nok skulle mere garn til. Hermed også forklaringen på den muntre 4th of July-agtige farveholdning, som dog nok skal blive et hit til foråret.

Det er et sjovt strikketøj, så det er bare med at komme i gang. Og har I set Paneldebat? Sådan en må jeg også have! Jeg elsker den slags konstruktioner.

Det er efterhånden lidt siden jeg var der, men jeg synes alligevel Lones hyggelige garnshop fortjener et par ord med på vejen.

 (Dette billede er lånt fra hjemmesiden. De øvrige er mine egne)

Vanen tro var nogle af de julegaver jeg gav af ulden karakter, og da jeg kun nåede at  strikke et enkelt sjal, måtte noget jo være gør-det-selv strik. Farven på det store bundt farveskiftegarn fra Hjelholt i smukke efterårsfarver til et Møbiussjal var dog ikke helt så stort et hit hos min veninde, som jeg havde forestillet mig, da jeg købte det i Lones bod på Nyborgs store julemarked.

 Heldigvis havde jeg fået lov til at bytte, og så var der jo ikke andet at gøre end at drage ud på landet, medbringende GPS, svigermor og datterbarn. Svigermoderen er altid frisk på lidt garnshopping, og yngsteøglen lader meget nødigt noget passere uden at placere sin lille person tæt på begivenhedernes centrum.

Butikken er lille og hyggelig, og placeret i en gammel, firlænget bindingsværksgård af lige nøjagtig den type Helten ville have bosat sig i, hvis han altså ikke havde valgt en hustru udstyret med ti tommelfingre og et praktisk og uromantisk syn på bolig. (Og jo, vi har prøvet at bo i 200 år gammel bindingsværksidyl. Sødt, yndigt og so not me).

Hos Lone kan man få gode, klassiske uldgarner. Noget fra egne får, noget fra andre kilder, ikke mindst Hjelholt, som en del webstrikkere nok husker fra en festival for et par år siden. Man kan også købe færdigstrik, lammebamser (er det et ord?) gyngefår, plaider, strikkepinde og sågar kød (gæt selv art).

Jeg drog hjem med noget meget lækkert uld og silke, 600 g. udgåede men smukke farver i Dansk Pelsuld samt en superlækker plaid fra Silkeborg Uldspinderi.  Herudover venindens farveskiftegarn, nu i farve 11, som er en utrolig flot blanding af blå, aubergine og noget grønt. Det er tænkt til et no-nonsense-Møbius-sjal: strik en lang strimmel i perlestrik, sy den sammen på den korte led efter at have snoet den en omgang. Ikke nogen fancy opslagning her.

Yngsteøglen havde en fantastisk tur. Hun fik nemlig et godt tilbud: ville hun, i stedet for garngramsning, hellere ud at se til dyrene? Hun fik en længere rundvisning af Lones mand, og kom begejstret tilbage og fortalte om kæmpefåret Hr. Mortensen, (som jeg mistænker for at være en vædder), bløde lam og klappehøns. Smart også at have underholdning til børnene, gad vide om der også er noget for de mænd, der kunne komme til at forvilde sig med? Smagsprøver, måske eller fremvisning af maskineri? Det må komme an på en prøve, for mon ikke vi kommer igen?

Pip og velkommen til 2012

..også her på bloggen, hvor der mildt sagt ikke har været megen aktivitet at prale af i efterår og vinter 2011. Det er ikke fordi her er sket samfundsomstyrtende begivenheder i mit virkelige liv, men jeg har kæmpet en hård kamp med min gamle uven, Hr. Søvnløshed, og en stor del af tiden har han haft overtaget. Jeg gider ikke skrive en masse om det, kun at det har fyldt meget og at jeg virkelig har måttet skære ind til benet med hensyn til stort set alt andet end familie og arbejde. Ingen blog, ingen kommentarer, ingenting af en helt masse andet som jeg ellers nyder og savner når jeg ikke har det, men sådan måtte det være.

Efter lange overvejelser har det fået mig til at træffe en (for mig i hvert fald) temmelig drastisk beslutning. I al den tid jeg har arbejdet, har det været på (mindst) fuld tid, og i mange år havde jeg et fuldtidsjob samtidig med jeg passede et halvtidsstudium. Nej, der blev ikke strikket meget i de år, der belv arbejdet og læst, og det var før bloggens tid. Jeg betragter bestemt ikke mig selv som arbejdssky, og jeg er meget glad for mit job og min kolleger, men alligevel har jeg valgt at gå ned i tid her i det nye år. 32 timer om ugen, eller en time mindre hver dag. Ikke nogen kæmpe ændring, men som sagt en beslutning, der krævede mange overvejelser. Jeg er kun en uge inde i den nye ordning, så det er ikke til at sige hvordan det er. Jeg tror jeg er nået frem til at jeg ikke slipper for lidt dårlig samvittighed, men måske bedre kan leve med det i forhold til jobbet end i forhold til familien.

Jeg har ikke tænkt mig at kaste mig over nye aktiviteter i mine 5 timer om ugen, bare at passe det jeg har i et lidt lavere tempo. Skulle der blive en time eller to til overs, kunne det jo være der blev strikket en pind ekstra.

Og nu vi lige er ved strik, er der gang i det? Ja, det er der faktisk, både en Amanda, en Vanilla, en Liva-vest og et grønt sjal fra Arnika er i produktion (og sikkert et par ting mere, hvis jeg kender mig selv ret), men de har alle sammen ligget stille et godt stykke tid, fordi jeg har fået lov at prøvestrikke en model for Bente Geil. Så kan eventuelle læsere selv gætte på om denne ære er overgået fru Kvist pga. hendes strikketekniske snilde og regnefærdigheder, eller fordi hun har spurgt til modellen så mange gange at Bente til sidst ikke så nogen anden udvej, hvis hun skulle have lidt fred. Det er en superfed model, ikke helt ukendt, med mange fine tekniske detaljer og meget lidt montering, det kan vi li´! Til gengæld er den på p. 2½ og 3 og i voksenstørrelse, så alt for stærkt går det ikke. Men bare vent og se.


Jeg har strikket næsten monogamt på den, dog røg der lige et godt gammeldags Ishbel i hvid lama (dog ikke af den på billedet, det var bare en vi mødte i efterårsferien) af pindene som julegave til min søster.

Nå, så er jeg da i gang. Mere følger om alle de igangværende projekter, og om årets første uldne udflugt.

Hvad kan man skrive om Fanø?

...når man har haft en uges tid til at summe over den skønne weekend. Jeg har vist oplevet noget af det samme som mange andre deltagere:

Fanø er en fantastisk ø
Strik og grin i herligt selvskab er noget man kan leve højt på længe
Uldne fristelser var der nok af
Bloggere mødte man alle vegne (især i Kunstladen). Det er da sjovt at opdage, at de bloggere man så ivrigt følger, rent faktisk findes i virkeligheden.
Man kan altid bruge nye strikketeknikker

Jeg købte et par bøger og nogle smukke knapper, men som det ofte sker ved den slags lejligheder, blev jeg lidt overvældet over udvalget og fik ikke købt så meget. Pyt med det, det meste kan fås på nettet, og det er som bekendt så meget lettere at vælge rigtigt når man har haft det forskellige i hånden og har førstehåndsindtryk af farver og kvaliteter. Egentlig ville jeg have et Skulderblad med hjem, men gik helt i stå, da jeg skulle vælge farver ("åhh se, hvor flotte blå farver. Ups, kan blade være blå, eller ser det for muteret ud? Hmmm). Andre var knap så vægelsindede, så måske der snart bliver lejlighed til at beskue et meget festlig Skulderblad, coming to a blog near you.

Jeg lærte også at man sover fantastisk i en autocamper, og at min søns mobil (venligst udlånt da fra Kvists egen uventet var afgået ved døden) har er yderst effektiv vækkemekanisme, nemlig en skrap, for ikke at sige militant, kvindestemme, der bjæffer: "Klokken er 7. Du skal op!" Det var lige før man stod ret udenfor camperen og ventede på inspektionen oven på den salut.

Nå, men noget jeg gerne vil skrive om, er de fire workshops jeg deltog i. Vi havde pladen fuld, som Britt kalder det, 2 x 3 timer både lørdag og søndag. Here goes:

Patentløsninger med Bente Geil

Bente kommer jævnligt til Odense, så derfor ved jeg, at man aldrig keder sig i hendes selskab. Hun er nøjagtig så humoristisk som man kan fornemme ud fra hendes designs, og ikke mindst deres navne. Gode grin og finurlige strikketeknikker, min sjæl, hvad vil du mere? Vi lærte mange slags patentløsninger, og fik bla. opskrift på en supersmart halsdims, kaldet Rundkørsel, som jeg straks ville slå op til, hvis det altså ikke lige var fordi jeg ikke kan finde ud af at vikle den på den rigtige måde. Der er en grund til at ingen af mine børn har været slyngebørn....Måske nogen kunne smide en tutorial på Youtube: "Ten easy steps: Sådan ifører man sig en Geilsk Rundkørsel uden at komme for sent på arbejde."

Strikketeknikker med Helga Isager

Lad mig sige det straks, jeg tænder langt mere på hendes beklædningsdesigns (jeg elsker hendes skrædderagtige detaljer) end på hendes boligditto, som var det, hovedvægten lå på i denne workshop. Alligevel var det sjovt at prøve noget af teknikken (og at se giraffen). Jeg strikkede og monterede denne prøve:


Det tog det meste af tiden, men hvis man bliver ved længe nok, kan det ende som en plaid. Det er da lidt sjovt at strikke i runde former, ikke? Helga lovede at der lige om lidt vil komme et nyt hæfte med beklædning. I den anledning så vi en lille barnetrøje i 2-farvet patent (som vi jo lige var blevet udlært i) hvor den ene farve var kidmohair. Ahh, så blødt og let. Vi er vist nogle stykker, der har kastet et ekstra blik på den voksne patenttrøje i "Strikketøj" efter den oplevelse.

Ret og riller med Rachel Søgaard

Weekendens dark horse for mig, jeg kendte ikke meget til Rachel i forvejen, men sikke et godt valg. Magen til inspirerende underviser skal man lede længe efter. Masser af sjove mønstre, kendte og ukendte, og løbende ping pong med udveksling af idéer.

En ægte strikkenørd, hurra! Det trak bestemt heller ikke ned at Rachel var iført en lækker grøn cardigan, der ved første øjekast bare var smuk og klassisk, men som viste sig at være pyntet med sjovt broderi og applikationer. Efter sigende skulle man kunne gøre hende kunsten efter når hendes nye bog Home Made udkommer lige om lidt.

Bladmønstre med Lene Holme Samsøe

Fru Kvist, der som bekendt praler af at have begået 10 Birches, 2 Shetland Triangles og et Kiri, er ikke helt ukendt med bladmønstre, men alligevel var der meget at lære. Anvendelighed, placering, baggrund, fordele og ulemper ved forskellige garntyper, der var nok at tage fat på. Desværre viste mine til lejligheden indkøbte strømpepinde nr. 8 at være defekte (bambus, flækket på langs) så jeg fik ikke strikket den hue, vi ellers fik garn til på kurset, men jeg fik da eksperimenteret med bladmønstre på pinde 3½, som er min hjemmebane.

En anden fed ting var, at Lene havde medbragt samtlige modeller fra sin nye bog "Mere Feminin Strik". Bortset fra at der er rigeligt pudder, karry og jord i farveskalaen, så der de altså superflotte live. Lene er lige så lille, fin og feminin som man må forvente ud fra hendes design, og jeg tror alle modeller var strikket i hendes egen størrelse, så der var ikke så meget ved at prøve dem, men heldigvis var der en medkursist i de rigtige mål, der fandt sig i at blive udpeget til model. Uha, det var fine strikmodeller. Selv lysedugen begynder jeg at se muligheder i, dog sammen med et par slidte jeans og rustikke støvler. Nej, jeg er ikke en lille, fin og feminin dame.

Gode workshops, hver på deres måde. Eneste ulempe var, at er gik vældig meget tid med dem, så der blev ikke gramset så meget garn eller hygget så meget i sommerhuset. Seyfarth-shoppen nåede vi slet ikke, men så er der da en god undskyldning for at komme tilbage senere. Om ikke før, så til næste festival om 2 år!

Kunsten at udtænke en fødselsdagsgave

Og ja, fødselsdagen er overstået og gåden er gættet, selv om jeg i første omgang fik veninden på vildspor, idet hun troede det var noget, jeg var ved at strikke til hende. Man ser det for sig. "tænke, tænke, hvad mon det er, jeg ønsker mig, som er skriggrønt med pink blomster? Smil og vink..."

Nu må jeg da huske at få den med hjem fra Fanø.

Klar til Fanø?

Tja, ikke helt.

Brød og kager til turen er i proces, noget er færdigt, andet afventer det videre forløb i køleskabet og i skåle på køkkenbordet.
(Billedet er fra en tidligere lejlighed, rent snyd, brødet bliver først bagt i morgen, men det ser da lovende ud, ikke?)

Tandbørste, trusser og t-shirts skal hurtigt blive kylet i en taske sammen med en sovepose til camperen, det skal ikke tage lang tid.

Den sværeste beslutning, alle deltagernes hovedbrud, er dog endnu ikke truffet. Hvad skal jeg strikke på turen? (Altså ud over en hue påstrømpepind 8 på min ene workshop. Pindene måtte indkøbes specielt til lejligheden af Helten, og heldigvis har vi været sammen så længe at han selv kunne regne ud det skulle være bambus fremfor plastic). Af erfaring ved jeg, at det ikke skal være noget der skal tælles eller tænkes for meget over. Man skulle jo nødigt gå glip af noget, bare fordi man sidder der med sit "en ret, en vrang, slå om, strik drejet vrang frem til osv". Det går ikke! Min fine Liva er lige blevet færdig, måske når den endda at få knapper i, så det er faktisk min sure pligt at slå op til noget nyt, ikke? Enkelte projekter dølger sig godt nok i strikkekurven, men det er bl.a. 2 sjaler med tælletungt hulmønster og en cardigan, hvor størrelsen vist nok skal tages op til revision (og ikke til den gode side, I might add).

Nyt skal der til, og her er min shortlist:

Denne her:

Smukke Ragnhild fra Kastaniestrik. Eneste minus: så vidt jeg husker strikkes snoningen ikke efter diagram. Jeg har noget fint rødt shetlandsuld, som vil egne sig.

Lilla Vanilla fra Helga Isager i den fantastiske nye Purple Haze fra Holst Garn. Der skal godt nok slås mange masker op. Alligevel er jeg fristet, ikke mindst efter at have prøvet dette yderst vellykkede eksemplar.

Samlebånd fra Bente Geil, indkøbt sidst hun og Susanne var i Odense med deres show. Det, der taler imod den er, at jeg selv skal have fikset lidt med størrelsen, da den kun går til str. 6. Yngsteøglen er 7 og slank, så jeg satser på at jeg kan klare mig med at forlænge, men det er nok lettest at arbejde i når datteren er inden for rækkevidde. Mine farver er rød, hvid og blå, og lige til at spise.

Endelig er der Amanda fra Mere Feminin Strik. Jeg elsker snoninger! Max effekt i forhold til indsats.

Svær beslutning. Måske man skulle vinde lidt garn op og se om det fører til en afklaring.

Nå, men kom og sig hej på Fanø. Jeg er let at kende som hende, der altid glemmer at iføre sig håndstrik til strikketræf....