Om stress, champagne og kage med høns

Helt ærligt, hvad skal man med interesser, når man har et job, hvor man kan få lov at arbejde til midnat, og så stå op og fortsætte kl. 5.30? Heldigvis er det ikke altid sådan, men denne uge har trukket tænder ud. Ikke mindst fordi Helten har været på Sjælland og undervise i et par dage, og derefter til katastrofeøvelse på sit job. Jeg synes ellers han ligeså godt kunne træne håndtering af hverdagens små og store katastrofer herhjemme men nej, en rigtig katastrofe er en hvor man leger at en fyldt bus er kørt sammen med en kemikalietransport og faldet ud over en bro.

Nå, men selv den mest hektiske uge har en ende, og således også denne. Lørdag havde vi noget af efterslæbet fra 5-årsdagen i tirsdags, 13 mand til frokost. Den stod på Yngstøglens livret: Kage med Høns, en ret som i andre kredse går under betegnelsen tarteletter med hønsekødsfyld. Dem fik jeg ikke lige fotograferet, men blandt meget andet var der også første hold vandbakkelser fra den nye ovn.

De så nærmest ud som om nogen havde siddet på dem, men med is, jordbær og mynteblade fandt de alligevel nåde for fødselarens kristiske falkeblik.

Ungerne og jeg fik ved fælles hjælp overtalt min søster til at blive efter de andre gæster var dampet af, og så var det Helten fik den indlysende idé, at han ville lære hende at åbne champagne med sabel. En nyttig kunnen, der kan imponere i mange sammenhænge. Ja, fru Kvist kan også, det er en af to fordele ved at være gift med en, der har slået sine folder hos garderhusarerne (Den anden er, at han er fantastisk til at pudse fodtøj).

Det gik fint, desværre har jeg ikke billeder fra selve gerningøjeblikket, for det var mig, der skulle stå klar med glassene. Senere udviklede aftenen sig lidt. Ungerne havde besluttet, at vi skulle se Melodi Grand Prix, og vi voksne blev enige om, at det vist kun var til at holde ud i selskab med en Mojito. Der er vel en grund til at mynte i haven vokser helt vildt, ikke? Arbejdspres, søvnunderskud og indtagelse af mere alkohol end det ene glas rødvin, der plejer at være min ration, førte til, at jeg sammen med ungerne snorksov under det meste af den dræbende lange pointgivning, men det var det værd. Jeg tror vi skal til at gøre lidt mere i sjove drinks.

I dag har været lige sådan en doven søndag af dem jeg altid ønsker mig men aldrig holder, fordi der altid er 1000 ting man liiige bør gøre inden man sætter sig ned. Yngsteøglen fik stablet et tøsearrangement på benene med moderen og mosteren; visning af hendes nyerhvervede Mamma Mia-film. Absolut en anbefalelsesværdig måde at blive i godt humør på. Når nu fru Kvist en sjælden gang var landet i sofaen midt på dagen, det alligevel regnede, og søsteren var i huset, blev vi enige om at snuppe en til, denne gang virkelig hardcore tøsefilm

Helt klart en film, der skal ses med en søster eller en veninde. Sjovt at se, hvor inspirationen til Stolthed og Fordom kommer fra, selv om Mr. Lefroy nu ikke er nogen Mr. Darcy.

Det er længe siden har har udrettet så lidt på en søndag. Jeg har ikke engang nyt strik at vise. Godt nok har pindene været i sving hele dagen, men bare på Yngstes fødseldagssjal, som egentlig var færdigt, men godt lige kunne bruge et par ekstra striber.

Coming up: Pebbles, efter Ældste, en af hverdagens helte, fandt de forsvundne dele under hynderne i sofaen. Hvis man havde ledig kapacitet i øverste etage, kunne man jo godt overveje, hvordan de var havnet der, men tankevirksomhed er ikke en del af planen på sådan en doven søndag.

Med 180 i timen...

Desværre ikke strikkepindene, men resten af tilværelsen. På jobbet går det over stok og sten, som følge af en uheldig kæde af begivenheder er en række opgaver, der ikke burde være mine, havnet på mit bord. Heldigvis er der lys forude, vi er ved at ansætte en til at tage sig af det, men lige nu er det bare for meget. En masse rutineopgaver tager al tiden og energien fra det, der skulle være det spændende. Min kollega og jeg diskuterer, om det mest præcise billede på vores situation lige nu er en desperat padlen mod strømmen, eller en hamster i et hamsterhjul. Personligt hælder jeg nok mest til det sidste. Her er det så jeg for mit indre øre hører min kære far indskyde, at det da er klart, at vi ikke kan nå det vi skal, hvis vi bruger tid på at sidde og ævle om den slags. Den store respekt for offentligt ansatte embedsmænd M/K har aldrig plaget min far, der tilbragte hele sin karriere i det private erhvervsliv, og der havde de i hvert fald aldrig osv osv.

I stress og jag må man jo ty til afstresning med en no-brainer i glade farver. Og ikke nok med det, men glade farver fra lageret:


Det skal ikke være jammer det hele, faktisk er der jo en del at glæde sig over.

Haven, der blev totalrenoveret sidste år, er endelig blevet sådan en have hvor ting blomstrer, og hvor man kan sidde på terassen, hvis man altså ellers har tid.

Ældste har, efter målrettet indsats, omsider fået lært at binde sløjfer. Han fik et par superlækre Reebok-sko på udsalg, og det viste sig at være voldsomt motiverende. Mine damer og.... nå, nok mest damer, I give you det første hjemmebundne snørebånd:


Teenageren fylder 5 i dag og sover efter en lang og bevæget dag, eller faktisk 2 dage, for fejringen, der har det med at udvikle sig til en festival over mange dage, startede allerede i går, hvor hun var med Mormor og Morfar ude og bygge en bjørn.


Hvad ønsker man sig når man fylder 5? Det fremgår vist meget godt af billedet. Senere fik hun blandt andet en trapez, eller trampez, som hun kalder det. Forældrene bidrog desuden med en ny cykel, så hun følte sig godt forkælet. Sjalet har hun ønsket sig siden hun fandt garnet (ja, hun elsker at kigge i mit stash) som er resterne fra mit Kauni Clapotis .

I formiddag havde vi 24 unger til pizza, sandwiches, grønt og prinsesseisslot. Slottet var det eneste, vi fandt værd at gentage fra sidste års store
fødselsdagsprinsesserædselsdessertmenu.

Efterfølgende var to sæt bedsteforældre til aftensmad. Efter fødselarens ønske bestod menuen af et par pastaretter og en mandeltærte med friske jordbær, så fru Kvist er godt mør nu, men mere strik følger, samt mysteriet om den forsvundne halve Pebbles. Jeg overvejer at udsætte en findeløn.

Loppe i topstykke

Fotograf: Fru Kvist
Stylist:Yngsteøglen
Regi modvilligt udlånt af Ældste

Også det meditative tøsetopstykke er blevet færdigt. Den er et hit. Smukt og blødt garn, lækker farve, snedig pasform, yngsteøglen elsker den, strikket oppefra og ned nul montering, what´s not to love?

Opskriften, that´s what! Jeg bøjer mig i støvet for selve modellen, for det er jo nærmest magi, hvordan den firkantede halsudskæring, der er dybest fortil, pufærmerne og de virkningsfulde mønsker vokser ud af maskerne, men for pokker hvor ville jeg gerne have haft lidt mere forklaring og et par enkelte mellemregninger undervejs.

Lad mig sige det straks, jeg har ikke spottet nogen fejl i opskriften, altså udover dem, der var rettet med kuglepen. Der er bare en del man selv skal regne ud. Hvor gør man af raglanmaskerne når ærmerne er færdige, og skal man bruge drejet ret eller drejet vrang til A-stykkets udtagninger, f.eks? Det største problem har jeg dog med denne formulering:

26 m x 38 p = glatstrik.

Altså, den erfarne strikker vil jo nok før eller siden få den tanke, at det betyder

26 m x 38 p = 10 centimeter på hver led i glatstrik,

men jeg har altså et problem med det lighedstegn. Så vidt jeg husker fra matematik betyder et lighedstegn at det, der står på hver side skal være ens, eller det var måske i gamle dage, da mor var ung, som mine børn så taktfuldt udtrykker det.


Nå men summa summarum, trods mine brokkerier er jeg vild med modellen og vil også selv have en!

Faktaboksen
Model: Topstykke af Bente Geil, str. 6 år
Garn: Geilsk tynd uld, 2 nøgler
Pinde: 3½ af ukendt oprindelse
Ændringer: Ingen med vilje, bortset fra at jeg ikke talte omgange til sidst, men bare blev ved til garnet slap op.
Hot or Not? Superhot, og stor nok til at den kan vente til det bliver uldsæson igen.

Når man kun kan tælle til tre...

Fru Kvist vender tilbage til blogland med en fantastisk præstation: et tørklæde. Og ikke nok med det, et tørklæde strikket i garn fra lageret. Det er ikke fordi jeg ikke har strikket under min lange pause, men jeg havde jo vist tørklædet, da det var en fjerdedel af den samlede længde, og eftersom mønsteret et det samme hele vejen, er der jo ingen grund til at vise ½ eller 3/4 tørklæde, vel?

Opskriften stammer fra et strikkeblad, der af uforklarlige årsager hedder Designer Knitting. Uforklarligt, fordi jeg egentlig købte et abonnement på Vogue Knitting, men nu hedder det noget andet, selv om Vogue Knitting tilsyneladende stadig findes, og så vidt jeg kan se på hjemmesiden også indeholder de samme modeller. Meget mærkeligt firma. Bladet, hvad det så end hedder, er ikke noget at råbe hurra for. Jo flere engelsksprogede strikkemagasiner jeg får i hånden, jo højere synes jeg egentlig niveauet er blandt de danske strikdesignere.


Faktaboksen:
Mønster: Lace Scarf fra Designer Knitting, Spring/Summer 2009.
Garn: Fonty Kid Opal, lagt dobbelt, 60 g. fra lager
Pinde: Addi Turbo 4½
Ændringer: Jeg tilføjede en ekstra rapport, 11 masker.
Hot or Not: vel egentlig ikke bemærkelsesværdigt nok til at være nogen af delene. "Meget sødt" er vist mere passende.
Bemærkninger: Superlet at strikke, det kan ikke udelukkes at der ryger et på pindende til brug i min egen garderobe. Mit bidrag til 12 projekter, men kun nummer 3. Ja, jeg ved godt at det næsten er maj. Jeg strikker et grydelap eller noget for april.

Feriestrik

Lidt er det da blevet til i ferien. Flyveturen var lang, men heldigvis var der ingen sikkerhedvagter, der beslaglagde mine pinde. På vanlig Kvist-vis er en masse godt i gang og intet færdigt (måske har jeg taget skade, min arbejdsplads har mottoet "aldrig færdig, altid på vej") men det er jo processen, der tæller, ikke?

Denne behøver vist ikke nærmere præsentation:

Skønt design, temmelig alternativt formuleret opskrift. Den er til Yngsteøglen, og hun spørger til den dagligt, så der er et vist håb om at hun kommer til at gå i den. Jeg har besluttet, at den ikke er kedelig at strikke, den er meditativ!

Dette er noget så usædvanligt som fru Kvist på forkant:


Jeg var som før nævnt godt i gang med dette sjal til en afgående kollega. Min fornemmelse sagde mig, at det ikke var det helt rigtige til hende. Efter at have kigget dybt ind i min sorte sjæl og være nået frem til, at fornemmelsen er reel nok og ikke (kun) skyldes, at sjalet vil passe perfekt til et par støvler jeg købte på udsalg, besluttede jeg at lave noget andet til hende. Så fik jeg lige Designer Knitting ind af døren, og der var et fint lille tørklæde, som tilfældigvis lige kan strikkes af noget støvet mørklilla Kid Opal fra lageret. Det er lige ud af landevejen, så let at jeg ind imellem kommer til at strikke forkert fordi jeg bliver lidt for kæk med hensyn til hvad jeg kan lave samtidig med (se MASH, supervisere matematik, læse en historie højt osv.). Det er færdigt lige om lidt. Sagde hun beslutsomt.

Endelig er der en Pebbles.

Også jeg er hurtigt blevet Sanne B-fan. Trøjen er til en lille, eller rettere temmelig stor dreng, der ventes til verden i maj. Jeg satser på anvendelse i efteråret, da jeg ikke gider strikke sommertøj i bomuld. Den er i Supersoft, som jeg elsker, og opskriften er herfra. Jeg har allerede købt garn til en til yngste. Hun har selv valgt farven, helt ukarakteristisk skal den være turkis.

Advarsel, smittefare!

Birch-feberen viser sig nu ikke bare at være kronisk, men også smitsom

Se lige her:


Det er ikke fru Kvists 11. Birch, men derimod min søde svigermors første. Egentlig forsøgte hun at lokke mig til at strikke det, under påskud af ikke at kunne gennemskue mønstret. Jeg kviede mig lidt ved det, 10 (hvoraf et naturligvis var til hende) må da være nok, ikke? Hun udtænkte derefter den snedige plan at jeg og børnene kunne komme på kost hos hende hver gang Helten skulle på døgnvagt. Konceptet: Farmor laver mad, Farfar underholder ungerne og fru Kvist sidder så i husets bedste stol, strikker og lader sig opvarte. Ikke helt ringe, især da min svigermor er ret god til at lave mad.


På en eller anden måde må jeg alligevel have provokeret svigermoderen til at forsøge selv, for da vi kom hjem fra ferie havde hun ikke bare strikket det lilla i KSH farve Violet, men også det meste af etorange i Marmalade.

Der røg den deal, men mon ikke hun giver mad alligevel? Så kan vi jo altid bytte lidt garn, en yndet bekæftigelse under indkøbsstop....

Hjemme igen

10 point for original titel.

Mange tak for alle jeres gode ønsker for vores ferie. Thailand var nøjagtig ligeså smukt, venligt og dejligt, som vi var blevet stillet i udsigt. Min voldsomme modvilje mod holiday resorts blev til en vis grad gjort til skamme, for som min kollega havde lovet, sådan et sted er fantastisk for børnene. Det var bestemt også en afslappende måde at holde ferie på, ugerne gik med en blanding af total afslapning (herunder også spa-behandling og thai-massage) samt lidt mere aktiv ferie.

Alle priser den thailandske venlighed og jeg slutter mig til koret. Mine lyslokkede unger fik stor opmærksomhed. Ældste blev nærmest lidt pinligt berørt, når thailandske damer i alle aldre erklærede ham deres uforbeholdne kærlighed, mens yngsteøglen som altid befandt sig glimrende i rollen som det naturlige midtpunkt.

Maden var et helt kapitel for sig. Fra de mest ydmyge serveringer:

Over det vi antager er den almindelige (muligvis lidt turisttilpassede) thaimad

Til det mere fancy
Bemærk størrelsen på tigerrejerne - mere i retning af tiger end reje...

Alt var lækkert, superfriskt og smukt anrettet. Hvis vi ikke havde haft ungerne med, havde vi nok været lidt mere eventyrlyste i forhold til de myriader af gadekøkkener bestående af lidt kogegrej monteret på en knallert, vi mødte alle steder. Nu nøjedes vi stort set med at spise på lidt mere organiserede steder, men der var bestemt ikke noget at klage over. Vi skal til at have gang i thaikogebøgerne og de hjembragte røgede bananchilier.

Vi købte også lidt "hjemmelavet" chilipasta.Yngsteøglen ses her under oplæring, så vi regner med hun overtager produktionen, når det er brugt op. Den svenske guide og den thailandske kok var ikke helt enige om hvor langt en portion rækker, men jeg tror vi starter med de svenske mål.


Et af turens højdepunkter:
Beklager billedkvaliteten og det bøvede look, men det var regnvejr. Bemærk den prikkede snabel. Den er et alderdomstegn, fik vi oplyst. Elefanten er kun 6 år ældre end fru Kvist, men det skal man nok ikke tænke nærmere over.

Et enkelt medlem af familien mente vist, at turen ud til elefanterne var ligeså spændende som selve mødet med de store dyr:
Regn selv ud hvorfor....

Jeg kunne blive ved længe endnu, men jeg skal da også lige rundt i Blogland og se hvordan det står til. Faktisk kom vi hjem allerede natten til torsdag, men min computer har været helt usamarbejdsvillig, og min live-in support, AKA Helten, er rejst videre vest på, nærmere bestemt til Las Vegas.

Derfor må I også tage mit ord for, at jeg også har strik at vise frem. Han er nemlig rejst med begge husets kameraer. Han kommer hjem torsdag, forhåbentlig uden at have gamblet os fra hus & hjem, så vi i bedste Monty Python-stil kommer til at bo i en papkasse på en motorvej (oooh, luxury!)

Og ja, som mit lille bidrag til det evige spørgsmål: Thomas Cook Airlines tillader strikketøj ombord. Heldigt, når der nu var 10 timer den ene vej og 14 timer den anden. Jeg fik strikket en hel del, og desuden sammen med yngsteøglen set Mamma Mia så mange gange, at vi kan den uden ad. Filmen var lige til at blive i godt humør af, også selv om Colin Firth, der ellers nyder stor anerkendelse her på kanalen, ikke ligefrem brillerer med sit sangtalent. Han er meget bedre til at skule på den sexede måde, men nu bevæger vi os vist lidt ud af en tangent....