Det blå guld

I Nyborg koster en lille bakke halvgamle blåbær af tvivlsom kvalitet spidsen af en jetjager hos den lokale grønthandler. I Vorupør sælges de friskplukkede ved vejen til den formidable sum af 20 kr. for 400 gram.

Det skete derfor flere gange, at der kom en flok blåbær med hjem til det lille sommerhus.

Men hvordan kommer de nu bedst til deres ret? Første forsøg var blev en lækker blåbærtærte med iskold creme fraiche. Jeg nåede ikke lige at fotografere tærten, i løbet af forbløffende kort tid så alle tallerkner sådan ud:

Til andet forsøg var der hjælp at hente i det lejede sommerhus, der tilsyneladende fungerer som mindestue for truede 70'er-effekter, komplet med storblomstret kakkelbord og Bjørn Wiinblads platter i bekymrende mængder. I køkkenet fandtes også disse her:

Det var underholdende læsning! De fleste af retterne er noget man aldrig ville drømme om at servere i dag (i hvert fald ikke i Casa Kvist). Utrolige mængder af mayonaise, og flere måder at tilberede pølser på, end jeg i min vildeste fantasi havde forestillet mig. Nå, men datteren og jeg fandt også en opskrift på bananroulade (gys), der ved et par enkelte kunstgreb blev til en blåbærroulade. Ikke dårligt!

Eftersom vores have som bekendt er helt ryddet i år, nyder vi friske bær hvor vi kan. Næste år har vi forhåbentlig igen et passende udvalg.