Jo, jeg var til et Meget Vigtigt Møde i Barcelona. For ingen skal tro der er tale om ren pampertur for skatteyderkroner, må jeg lige oplyse, at hele torsdagen blev tilbragt i et lille, stegende varmt mødelokale uden vinduer i det katalanske sundhedsdepartement. Fantastisk bygning, altså resten af den, ren Harry Potter, som min kollega bemærkede. Eftersom fru Kvist gjorde sig meget umage for at se seriøs og mødeagtig ud, var det ikke helt passende at hale kameraet frem på turistmanér. Derfor ingen billeder derfra. Kan i øvrigt oplyse, at departementet er nærmeste nabo til Camp Nou,
...og at jeg tilsyneladende er den eneste i verden, der ikke vidste hvad det var, i hvert fald at dømme efter resten af gruppens forargede reaktion på min uvidenhed. Det ved jeg så nu, og kan muligvis endda vinde lidt street credit hos min nevø på den konto.Mødet startede så tidligt at vi var nødt til at rejse derned onsdag, og når vi alligevel skulle afsted dagen før, fik vi lige lagt en halv dag ind til T&T (Turisme og Tapas). Der er jo nok at se på i byen:
Det store fødevaremarked ved Ramblaen:
En af mange fantastiske Gaudí-bygninger i byen:
Gastronomisk set var der dog lidt mere pigetur over det denne gang. Rødvin og fantastiske tapas, så er der ikke meget at klage over.
In case you were wondering, jo, rent fagligt kom der også rigtig meget ud af det...
ja, det er der da ikke noget at sige til lige i dette tilfælde. Skønt, hva'? Lyder som en rigtig god tur med både "business and pleasure"
ReplyDeleteMarlene
Uhm tapas i Barcelona - jeg bliver helt misundelig ;-)
ReplyDeleteKærestens firma har hovedkvarter lidt udenfor Barcelona og der har flere gange været snak om at han skulle derned. Hvis han tror at han får lov til at tage alene afsted kan han godt tro om igen!
Åhhh, det ser fantastisk ud!! Gaudi, forår og spansk stemning - yihaaa!
ReplyDeleteKnus,
Britt
Det var det, Marlene. Jeg ville ikke bryde mig om et job, hvor jeg skulle være meget væk hjemmefra, men en gang i mellem er det nu fint med lidt luft under vingerne.
ReplyDeleteBritta, det skulle du unde dig selv. Barcelona er en fantastisk by, så du må endelig hægte dig på.
Britt, sådan lidt forår på forskud, det giver et løft. I dag har vi fået sne, det er nu også ret okay!
Knus,
Lise