Nyt på pindene

Som det fremgår af sidste indlæg, er Monterings-Yrsa på besøg. Hendes bedste ven Tag-Dig-Sammen-Tage er her også sporadisk, så et antikt værk fra kurven er ved at komme til ære & værdighed igen. Mere følger....

Heldigvis er ingen undskyldning for dårlig, når man trænger til at starte på noget nyt. Min ældste føler sig lidt forsømt på strikkefronten. "Åh mor, jeg trænger sådan til at du strikker noget til mig". Ikke et øje er tørt, og tilfældigvis havde jeg lige en Teitur-opskrift på lager. Den blev indkøbt med tanke på min venindes lille søn, men så var det jeg kom i tanker om, at jeg selv havde været mest begejstret for ting, der kunne knappes igennem, da min egen yngel var babyer. Babyen blev betænkt med noget andet, men Teitur beholdt sin plads på min hitliste. Modellen går kun til 6-7 år. Min søn er høj, tynd og 8 år om et par uger, så jeg satser på at den bare kan forlænges.

Garnet er shetlandsuld fra Garn.dk, rester af Heltens Cobblestone. Meget smukke farver, efter min mening gør de sig bedre i fair-isle end i salt og peber-look. Shetlandsulden er lidt tykkere end det foreskrevne garn, så jeg strikker en størrelse 4-5 år, hvilket jeg dog ikke har tænkt mig at fortælle den glade modtager. Til gengæld må jeg så lige få mønstret fikset på plads til et lidt længere model. Det bliver rent Cashmere-ometerguf, når vesten bliver færdig i nær fremtid. Og det skal den nok blive, den bliver nemlig fuldt tæt af sin kommende ejer. Han er meget begestret for håndstrik, Så egentlig burde jeg betænke ham noget mere, jeg synes bare tit det er lettere at finde søde tøseopskrifter end seje drengeting.

Der er også lidt til fru Kvist herself. Jeg købte for lidt siden noget lækkert støvet mørklilla uld fra Holst Garn til en Voksen-Amaya. Desværre blev jeg ramt af størrelsesoptimisme (man skulle ellers tro jeg var blevet klogere af mit sidste stunt), og så måtte jeg trævle op. Heldigvis var jeg ikke nået så langt. Nå, men i samme øjeblik garnet var rullet op igen udkom Linnea til voksne. Efter mange overvejelser fik den overtaget.

Nu havde jeg jo lige strikket en Amaya. Linnea er sjov at strikke og kræver minimal montering. Hvad kan man ønske mere? Altså udover en døgnforlænger? Strikketøjet er kandidat til at komme med til Svendborg, efter jeg har erkendt, at den nok ikke kommer på i Svendborg. Tidsoptimist? Ja, lidt måske....

Selvgjort er ...selvgjort

Tak for alle de gode ønsker for min snedige plan. Desværre lykkedes den ikke - og så må jeg jo selv i gang.


Da vi vendte hjem fra teateret lå Amaya stadig i løsdele på bakken, mens lakridserne på mystisk vis var forsvundet. Lad mig sige det straks, der var ikke en finger at sætte på yngsteøglens indsats. "Årh Mormor, vil du ikke sy mine ærmer i, du er jo så dygtig til det?". Måske smurte vi lige tykt nok på, i hvert fald konstaterede Ældste næste morgen tørt, at Mormor havde gennemskuet planen.


Det går nok, i virkeligheden er vi jo superpriviligerede med hele to sæt bedsteforældre, der rykker ud når ungerne er syge, forældrene arbejdsramte eller, som i dette tilfælde, bare forlystelsessyge.

Heldigvis er modellen en ægte Rasmilla, så det hele passer sammen. Billeder følger i nær fremtid, eller i hvert fald i fremtiden, af færdig model monteret på øglen. Jeg skal lige have lavet kanten om, for datteren og jeg er blevet enige om at 4 knaphuller er for lidt, de skal sidde hele vejen ned. Trøjen er en vinder. Den virker ikke så stor, men jeg går ud fra den giver sig lidt når den bliver vasket. Faktaboks følger med de færdige billeder.

Stykket, Trold kan tæmmes på Odense Teater var godt, selv om jeg har det lidt svært med pointen om at den stærke (og, indrømmer jeg, skrappe) kvinde skal knægtes. Heldigvis er der mange andre af Shakespeares komedier, hvor de stærke kvinder kommer til orde. Jeg blev pludselig ramt af trang til at gense denne her

I vore dage er den slags bare et par klik væk, så den landede her i går. Måske i aften med et godt strikketøj, mens jeg lader op til en fyldt uge med meget arbejde og jubiii, Anette Danielsen på Kulturmaskinen og strikkefestival i weekenden. Jeg har endnu ikke fundet ud af hvilke projekter, der skal med til Svendborg, men måske det bare bliver Topstykke version 3, for den er da god at snakke til, når man lige er kommet forbi den berygtede udtagningsomgang.

Et forsøg værd

Yngsteøglens Amaya er stærkt på vej. Alle dele er strikket færdige, næsten alle ender hæftet og kanterne komplette (bortset fra at jeg har fortrudt de 4 knaphuller, og nok piller op og laver knaphuller hele vejen ned). Det eneste der mangler, er til gengæld min hadediciplin nr. 1: isyning af ærmer.

I morgen kommer mine forældre og passer unger, mens Helten og jeg for første gang i snart 8 år skal i teateret til et voksenstykke. Vi har i et anfald af overmod tegnet abonnement sammen med gode venner, og skal se hele 4 forestillinger.

I den anledning har fru Kvist udtænkt en snedig plan; jeg lægger simpelthen de strikkede løsdele tilfældigt anbragt sammen med resten af garnet, mine nåle og en halv pose salmiaklakrids på en bakke midt på spisebordet.

Hvis moderen ikke fatter mit lille diskrete vink med en vognstang, har Yngsteøglen lovet at træde i karakter, se forfrossen ud og lave dådyrøjne (som hun kalder rådyrøjne).

Det ville da kun være rimeligt, at min mor klarer isyning af sådan et par små ærmer for Årets Datter, ville det ikke?

"You live in hope, you die in despair" siger et irsk ordsprog, der ofte bliver citeret her i huset. Nu må vi se....

Bedre end ingenting

Der bliver skam strikket, bare ikke så meget. Jeg har nydt min orlov rigtig meget, og lavet alverdens ting med ungerne, men jeg fik slet ikke strikket alt det jeg gerne ville. Nu er det hverdag, og tilsyneladende efterår så måske...

Det aktuelle projekt: (hvis jeg kun skulle fremvise, når jeg har færdige sager, så ville bloggen her vist kede sig ihjel).

Amaya fra Rasmilla. (Hov! Har I set at der er kommet en ny model? Hvem der bare kunne passe str. 12 år).
Nem, hyggelig og hurtig. Jeg vil også have en! (Sjovt nok har jeg lige noget garn der passer til. Det er lilla).

Mønstret er sødt og feminint. Det sidder lynhurtigt i fingrene, men gør alligevel trøjen sjov at strikke.

Yngsteøglen har selv valgt garnet. Det er supersoft fra Marianne Svit. Det fremgår ikke tydeligt af mine billeder, men farven har et meget flot spil i grønne nuancer. Der mangler ikke meget, og alt tyder på at damen sågar vil gå i den, så mon ikke vi har en vinder?