Monday, February 15, 2010

Beretning om en forventet forelskelse

Der er ikke meget liv i den her blog, vel? Når jeg nu ikke har så meget strik at prale med, kunne jeg måske underholde lidt med hvad der foregår i stedet for. Rygsvømning kalder Helten den slags, men here goes.

Jeg har for første gang i mit liv været i Venedig. Italien har jeg besøgt ved andre lejligheder, er vild med landet og er gennem mange år blevet påvirket af flere store italienselskere i vennekredsen. Jeg har sågar engang gået til italiensk, og var lidt imponeret over hvor langt man kan nå på et skoleår, når man vælger den seriøse udgave med pensum, grammatik og eksamen. Desværre forsvinder det også hurtigt igen, men en dag...


Venedig var lige nøjagtig som jeg havde forventet. Vi var heldige at komme på et tidspunkt hvor der ikke var for varmt. Vore italienske værter mente det var vinter, men i år kan vi altså ikke regne 5 graders varme for vinter. Programmet var tætpakket, de eneste tidspunkter vi så noget af byen, var på til og fra vores hotel, der heldigvis lå et pænt stykke fra det palazzo, der var rammen om det faglige indhold. Bare en lille dosis Venedig var dog nok til at overbevise mig om, at jeg må tilbage. Nok ikke alene, for mere labyrintisk by skal man vist lede længe efter. Fru Kvist er temmelig geografisk udfordret (her kommer jeg uvilkårligt til at tænke på min søde kollegas ord om at kunne blive væk på et løbebånd). En stifinder må jeg have med.

Bonusinfo: der ligger en meget spændende garnforretning i en af de små gyder. Sjovt nok syntes min kollega ikke vi skulle stoppe der. Han ville hellere kigge på sko, men gæt om de findes i str. 46 i Italien? Godt man ikke er typen, der hoverer.

Der var optræk til karneval, og det var fascinerende, hvad de udklædte gjorde ud af det.

Efter to dage i Venedig gik turen videre til Padua, en by der ikke er nær så kendt (i hvert fald ikke som turistmål), men som bestemt også var spændende. Vores værter bemærkede vores interesse for det gamle universitet, efter sigende det tredjeældste i verden. Fluks fik de arrangeret en rundvisning, og det var fantastisk.

Fru Kvist, som har tilkæmpet sig sin uddannelse i en moderne rædsel af rustent jern og beton, kunne ligefrem mærke, hvor meget klogere man ville være blevet i sådanne historiske omgivelser.



Dette billede viser Galileis kateder. Her kan man da tale om historiens vingesus.

Portrætter af fremtrædende studerende, heraf flere danske, blandt andet Thomas Bartholin (yderst til højre i øverste række), der som den første beskrev lymfesystemet.

Helt fascinerede blev vi dog af denne dame: Elena Lucrezia Cornaro Piscopia, den første kvinde i verden, der opnåede en universitetsgrad. Året var 1678, og det gik ikke stille af, for mange mente ikke det var passende. Meget belejligt døde hun i en ung alder, hvilket selvfølgelig beviste, at en akademisk uddannelse slet ikke var noget for kvinder, og der gik da også næsten 200 år, før man igen dristede sig til at optage en kvinde.

Der er meget mere at berette om universitetet, i eksamensrummet stod en række afdøde professorers kranier f.eks. sirligt udstillet i montrer. Det kunne jeg ikke helt se for mig på SDU, min ungdoms vemodige universitet, som nævnt, jeg har studeret det helt forkerte sted.


7 comments:

  1. Jeg har det forkerte job ! Naar jeg skal til udlandet er det Soenderjylland ;-))
    kh
    Angelika

    ReplyDelete
  2. Top - jeg vil godt med ned og studere garnbutikken, og alt det andet.
    KH
    Kirsten

    ReplyDelete
  3. Uha, jeg er også forelsket i den by :-) Håber, du fik tid til at se nogle af de værksteder, hvor de laver karnevalsmasker (altså de "ægte", ikke til turisterne;-)) Det er sande mestre, nogle af dem.

    PS: Du bliver NØDT til at tage afsted igen, for du glemte jo en gondol-tur - selvom det er meget turistet, dyrt som bare pokker og du kan risikere at blive overgramset af en "gondoliere" er det altså et MUST ;-)

    ReplyDelete
  4. Angelika, vi gik faktisk og jokede med, at vi hverken kunne finde egnede mødefaciliteter i Åbenrå eller Munkebo, og så måtte det jo blive Venedig.

    Super, anonyme Kirsten. Som jeg husker din steds- og retningssans er den nogenlunde på niveau med min, så det skal nok blive en interessant tur! Man kan shoppe og spise overalt, så det skal nok gå.

    Heks, vi fik skam en lille gondoltur. Vi blev nu hverken gramset på eller sunget for. Vi sejlede også ind fra lufthavnen, det var en flot tur. Desværre så vi ikke værkstederne, og de masker jeg havde med hjem til ungerne var vist i turistklassen. De vakte nu jubel alligevel.

    ReplyDelete
  5. Fedest! Det lyder som en helt fantastisk tur!!
    :-) Britt

    ReplyDelete
  6. Halloejse, der sker noget paa det job. Lyder som en pragtfuld tur. Er du ogsaa typen hvor gps ikke er blaer men et reelt must?? Min virker ogsaa til fods og den er saaaaaa nyttig ( saerligt for mig der ikke kan laese et kort).

    ReplyDelete
  7. Britt, det var en super tur. Eneste anke: for meget arbejde og for lidt turisme.

    Lin, der kunne skrives bøger om de steder det er lykkedes mig at blive væk!

    ReplyDelete