Hvis man ikke kan vende tilbage med et brag...

- kan man da altid forsøge sig med et lille pip, og så se, om der er nogen, der hører det.

Jeg har ikke været her i lang tid. Der er ikke sket voldsomme ting i Casa Kvist, men der er heller ikke blevet strikket alt for meget til fremvisning.

Vores forår var ekstremt travlt - vi havde begge fået samlet en voldsom bunke af kurser, seminarer og konferencer, så det har været lidt af et puslespil at få det hele til at hænge sammen.

For det ikke skulle blive for nemt, har vi også haft udvidet familien siden starten af april. På vores skole blev annonceret ankomsten af en japansk gæstelærer, så hvis nogle familier lige ville melde sig som værter... Sådan noget er lige Helten, så pludselig var mit højt elskede eget værelse (kaldet arbejdsværelse, i realiteten krea- og gæsterum, hjemmearbejde foregår næsten altid i køkkenet) inddraget og den japanske lærer flyttet ind. Han har boet her siden, kun afbrudt af en måneds Tour de Europe i juli. I torsdags afleverede vi ham hos hans næste værtsfamilie.

Det har været sjovt og lærerigt for alle parter. Vi har fået både be- og afkræftet en masse myter om Japan. Vores gæst har været sød, sjov og forbløffende let at passe ind i vores familieliv. Vi har fået et værdifuldt indblik i hinandens kulturer og en masse god japansk mad! Heldigt nok underviser han i skolekøkken, og diverse retter må naturligvis afprøves før de præsenteres for skolebørnene. Meget har undret ham; "not normal in Japan", er en sætning, der har lydt mange gange. Jeg har kun godt at sige om oplevelsen, men det har også krævet tid og overskud. Det er utroligt, hvad man kan blive spurgt om, og det er gået op for os, at DK på mange områder ikke er et land, der gør det nemt for udlændinge at begå sig i det daglige. (Ja, jeg mente blandt andet jer, DSB og Offentlige Myndigheder). Han knokler løs for at lære dansk, ikke helt let, når man kommer fra et land hvor bogstavet R er ikke-eksisterende, og hvor hver konsonant kræver egen stavelse for at kunne udtales. Læg hertil at man heller ikke magter blødt D og Ø, noget af en udfordring. Der er blevet spillet fodbold med ungerne, skak med Helten og fru Kvist har lært ham...ja, gæt selv. Det har fyldt rigtig meget, men helt sikkert været det værd.

Nå, men nu er vi os selv igen, og kan gå med bar r*v i eget hjem, som Helten så poetisk udtrykker det, og i morgen starter hverdagen igen. Var det ikke en passende anledning til at komme op på hesten igen, og præsentere en (meget) lille parade af færdige og halvfærdige projekter? Måske man endda kunne gå så vidt som til at få lagt værkerne ind på Ravelry.