Sproglig udfordring - skulle det være en polkagris?

Så er vi tilbage fra det græske, glade, afslappede, og så brune som man nu bliver, når man ikke er soldyrker, men gerne bader, og ellers slapper af i skyggen.

Tidligere var Helten og jeg meget til oplevelsesferie, det er vi sådan set stadig, men når man virkelig trænger til at slappe af, og vel at mærke har aktive børn, som man ikke har lyst til at sætte i kennel, så er sådan en resort ikke helt tosset. Bagsiden af medaljen er selvfølgelig at man får langt mindre lokal kultur ind under huden, end hvis man valgte en mindre turistagtig måde at rejse og bo på.

For os har rejser altid også været spændende måltider. Græsk mad, som vi oplevede det, var ikke noget at skrive hjem om. Vi får meget hurtigt nok af grillet kød med slatne pommes frites. Jeg har en kraftig mistanke om, at det græske køkken i virkeligheden har langt mere at byde på, hvis man formår at finde nogle lide mere lokale spisesteder, men det må vi vente med at få bekræftet til en senere lejlighed. Til gengæld fandt vi, på en god vens anbefaling, en fantastisk restaurant med det passende navn Wonder (advarsel, der er lyd på!) inde i Rhodos by. Menukortet var ret internationalt, og stedet viste sig at være svensk ejet og drevet. Kortet fandtes på græsk, engelsk og svensk, og den søde tjener gav os den svenske udgave. Fint nok, jeg har en stor forkærlighed for det svenske sprog og forsøger at dyrke det skandinaviske når muligheden byder sig.

Ofte er det let nok. Det virker ret overbevisende at f.eks. carpaccio hedder utbankad oxfilé på svensk, men hvad hulen er polkagris parfait? Hvis ikke det var fordi enhver kan google det og finde svar på 1 minut, burde jeg næsten udskrive en konkurrence. Jeg tror hovedpræmien skulle være for det mest fantasifulde svar, og andenpræmien for det mest korrekte. Yngsteøglen har, inspireret af udtrykket, tegnet adskillige dansende grisebasser i prikkede skørter. Vi voterede længe, før vi gav os og spurgte tjeneren; måske var der tale om en slags bær eller en særlig svensk dessertsauce? Men nej, polkagris er det svenske ord for de rød/hvide pebermyntestokke, der også herhjemme er meget populære omkring jul.


Det var da ikke lige til at regne ud, vel? Da vi to dage senere så det engelske menukort (for vi var selvfølgelig nødt til at gøre ligesom madanmelderne: vende tilbage og se om vi havde været heldige den første aften, eller maden virkelig var så god. Det var den.) viste det sig, at retten her optrådte under navnet mint parfait. Tænk alle de gode associationer, vi var gået glip af, hvis ikke vi var startet på svensk!

Coming up: rød rib på Rhodos

Kali mera

Det Kvistske Departement for Hasarderet Ferieplanlægning (KDHF) besluttede sidste fredag eftermiddag, at familien ville have godt af en tur til Grækenland. Vi trængte til at komme lidt ud. Den første uge i min ferie bød på en kandidatfest i København, en koncert for hele familien i Nyborg, en afskedsfest (inkl. violinkoncert) for børnehavestuen, strik af to sjaler til brug ed afskedsfesten, en sommerfest for min afdeling, holdt hos os, en indflytterfest i Jylland plus alt det løse. Gode aktiviteter allesammen, men lige rigeligt på en uge, der fulgte efter hektiske dage på arbejdet, hvor jeg skulle gøre klar til 8 (ja, som i otte) ugers fravær.

Nå, men billetter blev bestilt og betalt fredag eftermiddag, resten af fredagen blev der vasket i bund og ryddet lidt op. Lørdag formiddag fik vi pakket, lørdag eftermiddag kørte vi til indflytterfest (eller hvad det nu hedder, beboerne har faktisk boet der hele tiden under den lange ombygning), søndag morgen ringede vækkeuret kl. 4.30 i gæsteværelset på toppen af bakken og kl. 7.00 sad vi i flyveren med kurs mod Rhodos.


Det er faktisk lige hvad vi trængte til, selv om Helten og jeg indtil for få år siden ville være besvimet ved tanken om at bo på et såkaldt family resort. Der er 6 pools og masser af andre børn, så vi behøver ikke gøre os særligt umage for at udtænke underholdning. Der er også kæmpeskak , som det meste af tiden er et hit. Ind imellem kommer 2 små forargede skakspillere og fremsætter gensidige beskyldninger, der rangerer fra direkte snyd til kreativ fortolkning af reglerne. Skak er en Far-ting her hos os, så Helten må fungere som instruktør, overdommer og Kofi Annan i en og samme person.

Byen Rhodos er spændende, ikke mindst for ældste, der elsker riddere og middelalder. Den gamle bydel er et flot bevaret (og restaureret) fæatningsværk, der blandt andet rummer et Stormesterpalads fra Hospitalarordnen, (senere Malteserridderne). Desværre er den stor del af den gamle bydel fyldt med turistbutikker, der sælger souvenirs af tvivlsom kvalitet.

Foreløbig må I tro mig på mit ord, når jeg hævder, at der også bliver tid til siesta-strik. Vi har tilkøbt verdens måske langsomste netforbindelse, og jeg har ikke tålmodighed til at uploade flere fotos. Derfor vil jeg også vente med de to lynstrikkede sjaler, der gjorde, at jeg fik så ondt i alle strikkerelaterede muskler, at jeg ligefrem måtte holde pause en hel dag.

Heldige mig....

For et godt stykke tid siden var jeg så heldig at modtage en award fra søde Lin, der ikke bare skriver en rigtig dejlig blog, men også kan hjælpe til med at holde det franske vedlige (Vedlige, who are you kidding, fru K?Hos dig skal dit begrædelige gymnasiefransk vist samles op fra gulvet). Her i Blogland er der mange forskellige holdninger til hvordan man modtager sådan en award, men jeg bliver altså rigtig glad og rørt, så jeg siger bare tak! Med æren følger en opfordring til at fortælle 7 ting om sig selv. Jeg tror meget ligger i bloggen, men here goes:

1. Jeg er storesøster. På godt og ondt og for evigt. Sommetider ville jeg ønske jeg kunne give mere slip og drive med strømmen, men storesøstergenet ligger vist for dybt.
   
   
2. Jeg er sprognørd. Desværre ikke på den praktiske måde, hvor man taler 6 sprog flydende, men netop på den nørdede måde. Jeg fascineres konstant af forskelle og ligheder i forskellige sprog, elsker grammatik (yes, really), sproghistorie og sprogvidenskab. Hvorfor er min blog så ikke altid grammatisk korrekt, kunne man spørge? Måske fordi den er et frirum hvor tanker flyder lidt friere end andre steder, og jeg derfor ikke altid opdager smutterne inden jeg får trykket på "publish".
   
   
3. Jeg er vældigt upraktisk. Det er ikke mig, der borer huller eller hænger lamper op hjemme hos os, og det har sandsynligvis reddet flere liv. Til gengæld er jeg god til at organisere.
   
   
4. Da jeg skulle vælge uddannelse vaklede jeg mellem fornuft og følelse. Jeg drømte om at studere humaniora, nærmere betegnet engelsk og litteraturvidenskab. Jeg kunne dog ikke rigtig se mig selv som gymnasielærer, eller som en der blev i universitetsmiljøet for evigt. Fornuften vandt og i stedet læste jeg international økonomi og organisation. I dag arbejder jeg inden for sundhedsvæsenet. bla. med strategisk udvikling, og dyrker min passion i fritiden. Jeg har taget et engelsk bifag for sjov og er medlem af en læseklub, hvor jeg får inspiration til at læse ting jeg ikke lige selv ville være faldet over.
   
   
5. Jeg har en lille konditor i maven, og elsker at levere kager og desserter til fester blandt familie og venner. For mange år siden leverede jeg også en kort overgang til en café i Odense. Heldigvis har jeg ikke en særlig sød tand. Det er processen, der fascinerer mig mest.
   
   
6. Jeg multitasker altid, men øver mig på at lade være. Fordybelse er det nye sort!
   
   
7. Jeg lider af ulykkelig og ugengældt kærlighed til orden og minimalisme. Jeg drømmer om blanke flader og alt på plads, men er alt for distræt, så i mit kølvand finder man altid et spor af strikketøj, bøger, aviser, sko, tekopper og sikkert meget mere. Jeg bruger uforholdsmæssigt lang til på at lede efter mine nøgler og er derfor et nemt offer for Ikea: produkter med navne som "Ordning", "Reda" og "Rationell" - man kan da ligefrem høre, at de holder orden for en, ikke?
   

Pyhhh, godt det ikke var en af de berømte "100 om mig", jeg havde kastet mig ud i....

Så opfordres man også til at give awarden videre til 7 andre bloggere. Mange vælger at sige, at den er til fri afbenyttelse ud fra en idé om ingen nævnt, ingen glemt (eller udeladt). Den holdning har jeg stor respekt for, men jeg vil gerne have lov til at pege på 7, der forsøder min hverdag. Også selv om jeg som altid er bagefter. Jeg har i de seneste mange måneder ikke været for spids til at kommentere, men her kommer de, i helt tilfældig rækkefølge, som det hedder i X-faktor:

Angelika, fordi hun både strikker og syr de flotteste ting, og fordi hun viser hvad man kan se frem til med en teenage-søn i huset.

Kirsten, af mange grunde, blandt andet fordi hun er lidt af et forbillede mht. at adskille arbejde og fritid. Og fordi hun er min læremester udi....nej, det tør jeg ikke skrive.

Britt, fordi man bliver meget klogere på strik, hvis man læser det hun skriver med småt. Og fordi hun for 3. år i træk har sørget for, at jeg kommer med til Strikkefestival. Jeg glæder mig!

Ulla, fordi hun er nørdet på den helt rigtige måde, strik- og otherwise.

Jette, fordi hun er en af de hurtigste og dygtigste strikkere jeg kender.

Marlene, fordi hun bag det milde ydre er en sej kvinde.

Sanne, fordi hun turde springe ud som strikdesigner

Der er ingen tvang til at tage bolden op! Der er mange flere jeg kunne pege på, og jeg håber jeg får mere overskud til at kommentere hos jer allesammen fremover. Det er ikke ond vilje, det er bare det der hverdagsliv, der fylder frygtelig meget.

Det sidste fra stakken

...af færdige projekter er dette sjal

Velvilligt modelleret af yngsteøglen, der elsker at blive fotograferet, og som nogle gange poserer så inderligt, at det er svært at få naturlige billeder ud af det. Det er dog lettere, når hun har ryggen til.

Sjalet er fra Arnica, og egentlig beregnet til Moskusuld, men mønstret har været trykt i Hendes Verden for et par år siden, og da var Heltens mor (ikke at forveksle med min bonussvigermor) så venlig at klippe det ud og forære mig det. Det er lidt sjovt for en nogenlunde garvet strikker at læse optakten til mønstret, for det er beskrevet, som om det er supervanskeligt. Der opfordres til optegning af mønster, til prøvestrik af de første 30 pinde mm. I praksis er sjalet hverken lettere eller sværere end ethvert andet med fast hulmønster over 8 masker og 8 pinde. Det eneste svære er, at mønsteret kun er vist for den ene halvdel, så skal man selv spejle det omkring midteraksen. Der skulle jeg lige holde tungen lige i munden, men som ved de fleste regelmæssige lace-mønstre, bliver det meget lettere når man har strikket en rapport eller to og kan se sig ud af det. Det er strikket fra nakken og ned, så man starter med en enkelt rapport i hver side.


Faktaboks
Mønster: Eva-sjal fra Arnica
Størrelse: Nåede ikke at måle, men middelstort sjal.
Garn: Kauni, 8/2, 90 % uld, 10 % acryl, ca. 135 g. (heraf ca. 25 % til kant, hvilket ville have været rart at vide fra starten, så man ved hvor stort man kan tillade sig at strikke selve sjalet når man skal have garn nok til kanten)
Pinde: Addi Turbo 4,5
Hot or not: Min mor, som fik det til sin fødselsdag, blev glad for det, og jeg har allerede et nyt på pindene, så ret hot. Vil dog muligvis strikke en alternativ flæse næste gang.
Ny teknik: Påstrikning af kant. Supersmart synes jeg, især efter at have syet 3 meter blonde på det lyse sjal. Ikke spor vanskeligt, og fiks detalje at kanten i spidsen bliver strikket med vendestrik, så den ikke kommer til at trække.

Min og kun min!

Mit 4. topstykke bliver her. Der er ikke så meget nyt at sige om model og opskrift, vagt beskrevet men snedigt udtænkt og besværet værd, også 4. gang. Perfekt som tv- og alt-muligt-andet-hvor-man-tænke-på-noget-andet-imens-strikketøj.


Den blev påbegyndt da vi skulle til Madeira, og en del blev strikket med udsigt over Atlanterhavet i oprør.

Jeg har med vilje valgt den mindste størrelse. Kan egentlig godt lide flagrende gevandter, men kombinationen af at være knap så høj, og at have et talent for altid at få tekstiler til at hænge fast i bildøre, dørhåndtag mm. har lært mig at holde af det lidt mere tætsiddende. Jeg er sikker på den bliver et hit i brug, og med det vejr vi holder os lige nu, er det ikke sikkert det behøver at vente til efteråret.

Faktaboks
Model: Topstykke fra Bente Geil, #4, str. S
Garn: Supersoft fra Holst Garn, 178 g. vasket vægt, farve Sapphire.
Pinde: Addi Turbo 3,5
Ændringer: Ingen, eller måske har jeg strikket den lidt længere
Hot or Not: Gæt selv, men hvor smart er man hvis man strikker en not-model 4 gange? Overvejer i svage øjeblikke, om der skal strikkes en 5, i str. M og kjolelængde. Savner en
no-brainer til ukoncentreret strik.
Ny teknik (advarsel, kun for nørder):

Jeg har som mange andre kæmpet med, at jeg ikke kan strikke 2x2 (eller 3x3) rib så det bliver pænt nok, når jeg strikker rundt, fordi den sidste retmaske i hver glatstrikkede søjle bliver flad. Er der mon nogen, der forstår hvad jeg mener? På mine andre topstykker har jeg været lidt utilfreds med, at de glatstrikkede søjler mellem vrangpanelerne har haft det beskrevne problem. Det kan løses, læste jeg et klogt sted, hvis man efterfølgende strammer, ikke den følgende vrangmaske, men i stedet nummer 2.

Jeg har ikke nogen strikketeknisk forklaring på hvorfor det virker, men mine glatte striber ser meget pænere ud, selv om man stadig kan se hvor der bliver taget ud på hver side af søjlerne.

Kan du ikke bare spytsplejse dem på...

spurgte Helten, da han hørte mig sukke over hadedisciplin nr. 1: montering af ærmer. Dermed fik han bevist, at han da ind imellem hører efter, når jeg begejstret kommer hjem fra Store Strikkedag og har lært en ny teknik.

Men nej, Amaya, der har været så meget igennem, skulle selvfølgelig have den bedst mulige finish, da det nu endelig på mirakuløs vis var lykkedes mig at strikke den færdig uden flere uheld.

Vi er endt med at blive rigtig gode venner, Amaya og jeg, så mon ikke der skal en faktaboks ind over

Model: Amaya af Sanne B / Rasmilla
Str.: M
Garn: 343 g Supersoft fra Holst Garn i farven Venezia. (Vægt efter vask og med knapper)
Pinde: Addi Turbo
Ændringer: Mange, der ikke var med vilje, men jeg har med fuldt overlæg strikket ærmerne længere. Jeg kan ellers godt lidt 3/4-ærmer, men i dette tilfælde havde jeg ramt en dum længde, der bare lignede lange ærmer, der var blevet for korte.
Hot or not: Superhot, som alt hvad jeg har strikket fra Sanne! (ellers var den altså også røget lige lukt i pejsen med alt det hyr jeg har haft med den.)

Tag-dig-sammen-Tage og jeg...

har haft travlt, og her er beviset:


983 gram lige i skabet, og hermed mener jeg mit skab, for tre af de fire ting er faktisk til mig selv.

Faktisk er det lidt snyd, for dette fantastiske sjal er strikket af min bonussvigermor, og partner-in-crime i garnlageropbygning (praktisk, i perioder med indkøbsstop kan vi altid bytte med hinanden):

Til gengæld har jeg selv syet (ja, syet) de næsten 3 meter blonde på, og det er virkelig noget, der kræver at man tager sig sammen, i hvert fald når man er mig. Det færdige resultat er nu hvert eneste sting værd: 334 gram blød sky, der svøber sig blidt om ryg og skuldre. Garnet stammer fra svigermoderens venindes søsters dyr, som hun (altså søsteren) får spundet uld fra. Der hersker lidt usikkerhed om hvilket dyr der har måttet lade pelsen til lige netop dette sjal. Først forlød det, at det var en helt særlig slags ged, men nu går der rygter om, at der måske i stedet er tale om en helt særlig slags får. I hvert fald er det meget smukt garn, lysegråt med et fint spil i, der tager lidt farve efter hvad man ellers har på, og på en gang blødt og blankt.

I lørdags formåede sjalet at holde mig varm det meste af natten til en havefest, eneste ulempe var, at min mørkeblå hørkjole også lignede noget fra en helt særlig slags ged, da jeg tog sjalet af igen. Det forlyder, at man kan fryse sjalet kortvarigt for at stoppe fældningen, måske det skal prøves.

Dette sjal kommer jeg til at slide op, det kan jeg allerede mærke!