Abstinensafhjælpning

Vel hjemme fra blåbærparadiset fandt vi en bakke på tilbud i Føtex. De matchede ikke de nordjyske bær, hverken i pris eller smag, men fundet måtte naturligvis udnyttes. Vi fandt en opskrift i familieyndlingsbogen og den var et hit. Der er nu også noget særlig hyggeligt ved tærter i miniformat.


Dog vil vi nok næste gang bage en almindelig sprød og gylden mørdejsbund i stedet for den lidt mere karamelagige bund fra bogen.

I skole igen

Ældste er startet i første klasse. Selv om jeg ikke lige frem er nogen ung mor, finder jeg det allige chokerende at have et barn, der går i skole. Han har jo lige været min lille baby! Han har glædet sig så meget, at hans ellers berømte sovehjerte har svigtet flere gange i dagene op til skolestart. Han elsker at gå i skole, både det faglige og kammeratskabet, og vi har været så heldige at finde en skole hvor vores blide og bløde, men også til tider rapmundede søn passer ind.


I vore dage er den helt særlige stemning omkring start i første klasse blevet lidt udvandet. Det store skift kom, da han startede i børnehaveklassen ("nej, Mor, nulte klasse"). Det har været skole med læsning, skrivning, naturfag idræt og engelsk i små doser lige fra dag et. Han har elsket det hele, dog med undtagelse af skrivning, som han finder noget overvurderet. Vi arbejder på sagen, han skulle nødigt ende med sin fars ulæselige klo.

Frikvarterene er bare det bedste, selv om moderen somme tider kan undre sig over hvad der egentlig foregår:

Søn: "I dag kom Jens og jeg til at slå hovederne sammen, så jeg fik rigtig ondt i næsen"
Mor: "Nå, det lyder da ikke så rart..."
Søn "Nej, og lige bagefter blev Magnus trådt på sit dårlige øre"

Ravelympics

Fru Kvist startede første dag efter ferien i fin stil med at blive syg, så jeg måtte gå hjem før tiden. Jeg var alene med den 6-årige, og han var ikke synderligt bekymret for sin mor. Faktisk tror jeg han nød, at han for en gangs skyld kunne spille computerspil og se tegnefilm uden restriktioner. Det var først, da jeg hen på aftenen fik mandet mig op til at give ham mad og se lidt Lucky Luke sammen med ham, at sagens alvor gik op for den unge mand. "Jamen Mor, skal du da slet ikke strikke????". Allerede tirsdag gik det så meget bedre at en del af dagen kunne tilbringes med DVD og strikketøj, men en kostbar strikkedag er altså gået tabt.

Og hvor langt er du så nået, Fru Kvist?

Bullen og cirka et halvt ærme er i hus. Ærmerne er hurtige, mon ikke det bliver færdigt i aften? På grund af sweaterens rundstrikkede konstruktion har jeg svært ved at give et overslag på den procentvise andel, er der nogen, der har et bud?

Det går, men ikke alt for hurtigt. Jeg kan godt bande lidt over, at jeg ikke valgte at strikke noget til familiens mindste, eller alternativt valgte en lidt mindre mand. Vi kæmper videre, som min tidligere kollega altid udtrykte det.

Dupond og Dupont

Jeg holder lige en pause i OL-strikkeriet for at fortælle om en god oplevelse fra ferien i det nordjyske. I den forbindelse skal jeg lige understrege, at Heltens Cobblestone ikke skal strikkes i XL som forventet, men faktisk i den midterste størrelse, altså medium. Det har han vist ikke prøvet siden han var barn. Nå, men jeg ræsonnerer således at den tid jeg sparer på de færre masker, kan bruges til at blogge lidt.


I ferien var vi på Højriis Slot, og det var en sjov og alternativ måde at opleve et gammelt slot på. Der var ingen røde snore til at forhindre publikum i at komme for tæt på og ingen emsige kustoder der skulle forhindre os i at pille. I stedet blev vi ved indgangen præsenteret for en mordgåde, som vi skulle løse i løbet af vores ophold på slottet. Vi modtog et eksemplar af Morsø Folkeblad årgang 1928, hvor samtlige artikler viste sig at indeholde spor i sagen. De små detektiver gik til opgaven med ildhu. Det var ligefrem meningen, at man skulle røre ved tingene, kigge bag gardiner, lytte bag døre osv. Sejt!

En af opgaverne var at finde en forsvunden lysegrøn Ford T...

Der var masser af slotsstemning og uhygge:


De ansatte på slottet var alle integreret i mysteriet og klædt på til rollerne.

Da vi nåede til la grande finale i slottets kælder blev det dog lige en tand for uhyggeligt for ungerne, så Helten og jeg måtte ofre os og finde de sidste spor. Alligevel var det ungerne der modtog en officiel udnævnelse til detektiver med ret til at stille spørgsmål.

De vågnede op til dåd igen da de opdagede at slottets restaurant serverede en udmærket og meget børnevenlig buffet med indbygget fortælling om Højriis´ historie. Absolut en oplevelse, der kan anbefales!

Træningsprogram

Nu hvor starten går til Ravelympics, kan jeg løfte sløret for det Kvistske træningsprogram.

1. Valg af disciplin: Sweater Sprint (allerede her afsløres ukarakteristisk optimisme: Fru Kvist er absolut ikke sprinter af natur. Hendes største talent ligger i at komme ud af startblokken i fantastisk stil, hvorimod den mindste ujævnhed på banen er en trussel mod fuldførelse af præstationen (i virkeligheden burde jeg nok dyrke stafetløb for at øge minde chancer for at komme i mål). Mængden af WIPs (hvoraf ikke alle er dokumenteret på Ravelry) vidner om svært det er at nå over mållinien.
   
   
2. Valg af objekt: Cobblestone til Helten. Også her udtryk for manglende realitetssans. Helten er, med egne ord, høj uden på nogen måde at virke ranglet, så vi er nok ude i noget XL. Til gengæld er der minimal montering, og det alene er næsten nok til at få fru Kvist til at hoppe ud i det med begge ben.
   
   
3. Valg af garn: hvor heldigt, er allerede udvalgt og indkøbt. Shetlandsuld fra Garn.dk i isblå og jeansblå. Heltens eget valg, salt-og-pebereffekten inspireret af Annes version.
   
   
4. Opmåling af Helten med henblik på at undgå omstart(er), en ikke helt ubetydelig opgave, jvf. punkt 2.
   
   
5. Udarbejdelse af strikkeprøve med samme formål som punkt 4.
   
   
6. Konstatering af, at indkøb af nye pinde til formålet ikke betragtes som doping. Heldigt, da en Addi Turbo 120 cm. er rar at have til det store bærestykke.
   
   
7. Undersøgelse af, hvorvidt stærk lakrids er på dopinglisten, samt, hvis det er tilfældet, om man kan opnå dispensation hvis man kan dokumentere lavt blodtryk. (Alle ved at salmiaklakrids får blodtrykket til at stige, om man kan da ikke have atleter til at falde om i øst og vest pga. for lavt blodtryk, vel? Nu jeg får tænkt over det, bør indtagelse af lakrids faktisk være obligatorisk i forbindelse med deltagelse i Ravelympics.)
   
   
8. Gennemgang af opskrift. Den er godt nok lang for en sweater, som alle hævder er meget simpel at strikke.
   
   Nå, over and out, maskerne slår jo ikke sig selv op...
   
   

Det blå guld

I Nyborg koster en lille bakke halvgamle blåbær af tvivlsom kvalitet spidsen af en jetjager hos den lokale grønthandler. I Vorupør sælges de friskplukkede ved vejen til den formidable sum af 20 kr. for 400 gram.

Det skete derfor flere gange, at der kom en flok blåbær med hjem til det lille sommerhus.

Men hvordan kommer de nu bedst til deres ret? Første forsøg var blev en lækker blåbærtærte med iskold creme fraiche. Jeg nåede ikke lige at fotografere tærten, i løbet af forbløffende kort tid så alle tallerkner sådan ud:

Til andet forsøg var der hjælp at hente i det lejede sommerhus, der tilsyneladende fungerer som mindestue for truede 70'er-effekter, komplet med storblomstret kakkelbord og Bjørn Wiinblads platter i bekymrende mængder. I køkkenet fandtes også disse her:

Det var underholdende læsning! De fleste af retterne er noget man aldrig ville drømme om at servere i dag (i hvert fald ikke i Casa Kvist). Utrolige mængder af mayonaise, og flere måder at tilberede pølser på, end jeg i min vildeste fantasi havde forestillet mig. Nå, men datteren og jeg fandt også en opskrift på bananroulade (gys), der ved et par enkelte kunstgreb blev til en blåbærroulade. Ikke dårligt!

Eftersom vores have som bekendt er helt ryddet i år, nyder vi friske bær hvor vi kan. Næste år har vi forhåbentlig igen et passende udvalg.

Hjemme igen

Så har vi for en kort bemærkning ramt Østfyn igen, efter en dejlig uge i det nordvestjyske, nærmere bestemt Vorupør. Skønt sted at holde ferie, men ikke et sted jeg kunne tænke mig at bo fast. Fyldt med turister om sommeren, og, forestiller jeg mig, tæt på uddødt om vinteren.

Vi havde vejret med os; tre af dagene lå temperaturen på omkring de 28-30 grader, så de enester obligatoriske aktiviteter var at traske ned til stranden for at bade, at flytte havemøblerne efter solens stilling, samt at tage stilling til hvilken slags fisk vi skulle købe med hjem fra downtown Vorupør.

Dejlige dage, syntes ungerne, der tilbragte halvdelen af dagen i underhylere og den anden halvdel i badetøj.
Man kan dog godt blive kold, selv på en hed dag, når man konstant er første og ivrigste mand i vandet.
Der blev skam også tænkt på dem derhjemme:

Vi var hjemme lørdag sidst på dagen. Søndag blev brugt til at komme i orden efter ferien, men da vasketøjet begrænsede sig til sand- og solcremeindsmurte håndklæder, senge- og badetøj samt de ganske få tekstiler, vi anstændigvis måtte iføre os, når vi forlod matriklen, var det egentlig hurtigt klaret. Derfor blev vi ramt af et tilfælde af energi, og fik lavet en masse af de småting i huset, vi altid liiige mangler. Lister og en enkelt hylde blev monteret. Bryggerset fik lige en omgang LEAN, og selv om det ikke lykkedes at få smidt så meget ud som først antaget, er alting nu sorteret og anbragt efter logiske systemer (logiske for fru Kvist, that is, så lad os håbe det holder). Desuden er haven nu så have-agtig, at der både skal slås græs og luges ukrudt. Det klarede vi også lige i farten.

Idag har jeg derfor bevilget mig selv et let dag, hvor der må blogges, og læses andre blogge, samt strikkes. Jeg har noget, der gerne skulle være (tæt på) færdigt, inden Ravelympics starter lige om lidt. Desuden skal der lige pakkes et par tasker til familien, som i morgen drager på en kort visit til Ærø. Som de amatørsejlere vi er, tager vi færgen denne gang. Vi skal besøge gode venner i Marstal, som vi ser alt for lidt.