...burde være mit mellemnavn.
Jeg har slet ikke nået at skrive om den superhyggelige strikkefestival, jeg var så heldig at deltage i sidste weekend i Svendborg sammen med 103 andre kvinder og 1 meget modig mand. Heldigvis har andre været hurtigere på aftrækkeren, og superfotografen har heller ikke svigtet. Mit kamera var med, men tilbragte hele weekenden i tasken, man kan jo ikke strikke og fotografere på en gang, vel? Og strikket blev der. Belært af erfaring ved jeg der skal en no-brainer med til den slags arrangementer, hvis man skal sidde og tælle og bande hele weekenden får man snakket for lidt, eller må pille det meste op når man kommer hjem, og det går bare ikke. Jeg fik strikket godt 25 % af et topstykke, men jeg havde altså også talt mig igennem pind 4 hjemmefra.
En deltager havde sendt en hilsen via Brødrene i radion, så der blev vores arrangement beskrevet af en lettere forundret studievært. Her var det så, jeg lige blev ramt af en tanke...For et stykke tid siden hørte jeg i en radioudsendelse en beskrivelse af et weekendarrangement, der var VM i krolf, som er en blanding af krocket og golf. Min første tanke var "hvem f..... gider bruge en hel weekend på krolf?????" Gad vide hvor mange lyttere, der tænkt det samme, da de hørte om strikkefestivallen? Nå, pyt med det, jeg nød det hele, først og fremmest det gode selskab, de mange idéer, det spændende foredrag, rundvisning på Hjelholt, den gode mad og meget mere.
Som en ekstra bonus var der endda en tålmodig og pædagogisk hæklefe, der påtog sig at lære mig at hækle Queen Anne-lace. Vi havde en plan om at sidde og nørkle med hæklenålen efter Ruth Sørensens foredrag lørdag eftermiddag, men det viste sig at Ruth havde så meget at fortælle, at hun først var færdig lige inden aftensmaden. Hæklekurset blev derfor udsat til om aftenen, og selv om jeg var godt træt i hovedet, tror jeg faktisk, jeg fik fat i det. Fortsættelse på denne cliff-hanger følger.....
Sådan en weekend kan virkelig booste lysten til at strikke, og selv om det har været en supertravl uge, først på jobbet, hvor vi har rigtig meget at se til, og derefter 3 x fejring af ældstes 8-års fødselsdag, har jeg grebet enhver chance til lige at få klaret et par pinde. Nu drager vi 5 dage i eksil uden internet, om mon ikke miraklet kan ske: at der bliver færdige ting at vise frem her på kanalen?
Ha´ en rigtig god uge derude, både jer der har ferie, og jer der holder hjulene i gang!
Monday, October 12, 2009
Sunday, September 27, 2009
Nyt på pindene
Som det fremgår af sidste indlæg, er Monterings-Yrsa på besøg. Hendes bedste ven Tag-Dig-Sammen-Tage er her også sporadisk, så et antikt værk fra kurven er ved at komme til ære & værdighed igen. Mere følger....
Heldigvis er ingen undskyldning for dårlig, når man trænger til at starte på noget nyt. Min ældste føler sig lidt forsømt på strikkefronten. "Åh mor, jeg trænger sådan til at du strikker noget til mig". Ikke et øje er tørt, og tilfældigvis havde jeg lige en Teitur-opskrift på lager. Den blev indkøbt med tanke på min venindes lille søn, men så var det jeg kom i tanker om, at jeg selv havde været mest begejstret for ting, der kunne knappes igennem, da min egen yngel var babyer. Babyen blev betænkt med noget andet, men Teitur beholdt sin plads på min hitliste. Modellen går kun til 6-7 år. Min søn er høj, tynd og 8 år om et par uger, så jeg satser på at den bare kan forlænges.
Garnet er shetlandsuld fra Garn.dk, rester af Heltens Cobblestone. Meget smukke farver, efter min mening gør de sig bedre i fair-isle end i salt og peber-look. Shetlandsulden er lidt tykkere end det foreskrevne garn, så jeg strikker en størrelse 4-5 år, hvilket jeg dog ikke har tænkt mig at fortælle den glade modtager. Til gengæld må jeg så lige få mønstret fikset på plads til et lidt længere model. Det bliver rent Cashmere-ometerguf, når vesten bliver færdig i nær fremtid. Og det skal den nok blive, den bliver nemlig fuldt tæt af sin kommende ejer. Han er meget begestret for håndstrik, Så egentlig burde jeg betænke ham noget mere, jeg synes bare tit det er lettere at finde søde tøseopskrifter end seje drengeting.
Der er også lidt til fru Kvist herself. Jeg købte for lidt siden noget lækkert støvet mørklilla uld fra Holst Garn til en Voksen-Amaya. Desværre blev jeg ramt af størrelsesoptimisme (man skulle ellers tro jeg var blevet klogere af mit sidste stunt), og så måtte jeg trævle op. Heldigvis var jeg ikke nået så langt. Nå, men i samme øjeblik garnet var rullet op igen udkom Linnea til voksne. Efter mange overvejelser fik den overtaget.
Nu havde jeg jo lige strikket en Amaya. Linnea er sjov at strikke og kræver minimal montering. Hvad kan man ønske mere? Altså udover en døgnforlænger? Strikketøjet er kandidat til at komme med til Svendborg, efter jeg har erkendt, at den nok ikke kommer på i Svendborg. Tidsoptimist? Ja, lidt måske....
Heldigvis er ingen undskyldning for dårlig, når man trænger til at starte på noget nyt. Min ældste føler sig lidt forsømt på strikkefronten. "Åh mor, jeg trænger sådan til at du strikker noget til mig". Ikke et øje er tørt, og tilfældigvis havde jeg lige en Teitur-opskrift på lager. Den blev indkøbt med tanke på min venindes lille søn, men så var det jeg kom i tanker om, at jeg selv havde været mest begejstret for ting, der kunne knappes igennem, da min egen yngel var babyer. Babyen blev betænkt med noget andet, men Teitur beholdt sin plads på min hitliste. Modellen går kun til 6-7 år. Min søn er høj, tynd og 8 år om et par uger, så jeg satser på at den bare kan forlænges.
Garnet er shetlandsuld fra Garn.dk, rester af Heltens Cobblestone. Meget smukke farver, efter min mening gør de sig bedre i fair-isle end i salt og peber-look. Shetlandsulden er lidt tykkere end det foreskrevne garn, så jeg strikker en størrelse 4-5 år, hvilket jeg dog ikke har tænkt mig at fortælle den glade modtager. Til gengæld må jeg så lige få mønstret fikset på plads til et lidt længere model. Det bliver rent Cashmere-ometerguf, når vesten bliver færdig i nær fremtid. Og det skal den nok blive, den bliver nemlig fuldt tæt af sin kommende ejer. Han er meget begestret for håndstrik, Så egentlig burde jeg betænke ham noget mere, jeg synes bare tit det er lettere at finde søde tøseopskrifter end seje drengeting.Der er også lidt til fru Kvist herself. Jeg købte for lidt siden noget lækkert støvet mørklilla uld fra Holst Garn til en Voksen-Amaya. Desværre blev jeg ramt af størrelsesoptimisme (man skulle ellers tro jeg var blevet klogere af mit sidste stunt), og så måtte jeg trævle op. Heldigvis var jeg ikke nået så langt. Nå, men i samme øjeblik garnet var rullet op igen udkom Linnea til voksne. Efter mange overvejelser fik den overtaget.
Nu havde jeg jo lige strikket en Amaya. Linnea er sjov at strikke og kræver minimal montering. Hvad kan man ønske mere? Altså udover en døgnforlænger? Strikketøjet er kandidat til at komme med til Svendborg, efter jeg har erkendt, at den nok ikke kommer på i Svendborg. Tidsoptimist? Ja, lidt måske....
Selvgjort er ...selvgjort
Tak for alle de gode ønsker for min snedige plan. Desværre lykkedes den ikke - og så må jeg jo selv i gang.
Da vi vendte hjem fra teateret lå Amaya stadig i løsdele på bakken, mens lakridserne på mystisk vis var forsvundet. Lad mig sige det straks, der var ikke en finger at sætte på yngsteøglens indsats. "Årh Mormor, vil du ikke sy mine ærmer i, du er jo så dygtig til det?". Måske smurte vi lige tykt nok på, i hvert fald konstaterede Ældste næste morgen tørt, at Mormor havde gennemskuet planen.
Det går nok, i virkeligheden er vi jo superpriviligerede med hele to sæt bedsteforældre, der rykker ud når ungerne er syge, forældrene arbejdsramte eller, som i dette tilfælde, bare forlystelsessyge.
Heldigvis er modellen en ægte Rasmilla, så det hele passer sammen. Billeder følger i nær fremtid, eller i hvert fald i fremtiden, af færdig model monteret på øglen. Jeg skal lige have lavet kanten om, for datteren og jeg er blevet enige om at 4 knaphuller er for lidt, de skal sidde hele vejen ned. Trøjen er en vinder. Den virker ikke så stor, men jeg går ud fra den giver sig lidt når den bliver vasket. Faktaboks følger med de færdige billeder.
Stykket, Trold kan tæmmes på Odense Teater var godt, selv om jeg har det lidt svært med pointen om at den stærke (og, indrømmer jeg, skrappe) kvinde skal knægtes. Heldigvis er der mange andre af Shakespeares komedier, hvor de stærke kvinder kommer til orde. Jeg blev pludselig ramt af trang til at gense denne her
I vore dage er den slags bare et par klik væk, så den landede her i går. Måske i aften med et godt strikketøj, mens jeg lader op til en fyldt uge med meget arbejde og jubiii, Anette Danielsen på Kulturmaskinen og strikkefestival i weekenden. Jeg har endnu ikke fundet ud af hvilke projekter, der skal med til Svendborg, men måske det bare bliver Topstykke version 3, for den er da god at snakke til, når man lige er kommet forbi den berygtede udtagningsomgang.
Da vi vendte hjem fra teateret lå Amaya stadig i løsdele på bakken, mens lakridserne på mystisk vis var forsvundet. Lad mig sige det straks, der var ikke en finger at sætte på yngsteøglens indsats. "Årh Mormor, vil du ikke sy mine ærmer i, du er jo så dygtig til det?". Måske smurte vi lige tykt nok på, i hvert fald konstaterede Ældste næste morgen tørt, at Mormor havde gennemskuet planen.
Det går nok, i virkeligheden er vi jo superpriviligerede med hele to sæt bedsteforældre, der rykker ud når ungerne er syge, forældrene arbejdsramte eller, som i dette tilfælde, bare forlystelsessyge.
Heldigvis er modellen en ægte Rasmilla, så det hele passer sammen. Billeder følger i nær fremtid, eller i hvert fald i fremtiden, af færdig model monteret på øglen. Jeg skal lige have lavet kanten om, for datteren og jeg er blevet enige om at 4 knaphuller er for lidt, de skal sidde hele vejen ned. Trøjen er en vinder. Den virker ikke så stor, men jeg går ud fra den giver sig lidt når den bliver vasket. Faktaboks følger med de færdige billeder.
Stykket, Trold kan tæmmes på Odense Teater var godt, selv om jeg har det lidt svært med pointen om at den stærke (og, indrømmer jeg, skrappe) kvinde skal knægtes. Heldigvis er der mange andre af Shakespeares komedier, hvor de stærke kvinder kommer til orde. Jeg blev pludselig ramt af trang til at gense denne her
I vore dage er den slags bare et par klik væk, så den landede her i går. Måske i aften med et godt strikketøj, mens jeg lader op til en fyldt uge med meget arbejde og jubiii, Anette Danielsen på Kulturmaskinen og strikkefestival i weekenden. Jeg har endnu ikke fundet ud af hvilke projekter, der skal med til Svendborg, men måske det bare bliver Topstykke version 3, for den er da god at snakke til, når man lige er kommet forbi den berygtede udtagningsomgang.
Sunday, September 13, 2009
Et forsøg værd
Yngsteøglens Amaya er stærkt på vej. Alle dele er strikket færdige, næsten alle ender hæftet og kanterne komplette (bortset fra at jeg har fortrudt de 4 knaphuller, og nok piller op og laver knaphuller hele vejen ned). Det eneste der mangler, er til gengæld min hadediciplin nr. 1: isyning af ærmer.
I morgen kommer mine forældre og passer unger, mens Helten og jeg for første gang i snart 8 år skal i teateret til et voksenstykke. Vi har i et anfald af overmod tegnet abonnement sammen med gode venner, og skal se hele 4 forestillinger.
I den anledning har fru Kvist udtænkt en snedig plan; jeg lægger simpelthen de strikkede løsdele tilfældigt anbragt sammen med resten af garnet, mine nåle og en halv pose salmiaklakrids på en bakke midt på spisebordet.
Hvis moderen ikke fatter mit lille diskrete vink med en vognstang, har Yngsteøglen lovet at træde i karakter, se forfrossen ud og lave dådyrøjne (som hun kalder rådyrøjne).
Det ville da kun være rimeligt, at min mor klarer isyning af sådan et par små ærmer for Årets Datter, ville det ikke?
"You live in hope, you die in despair" siger et irsk ordsprog, der ofte bliver citeret her i huset. Nu må vi se....
I morgen kommer mine forældre og passer unger, mens Helten og jeg for første gang i snart 8 år skal i teateret til et voksenstykke. Vi har i et anfald af overmod tegnet abonnement sammen med gode venner, og skal se hele 4 forestillinger.
I den anledning har fru Kvist udtænkt en snedig plan; jeg lægger simpelthen de strikkede løsdele tilfældigt anbragt sammen med resten af garnet, mine nåle og en halv pose salmiaklakrids på en bakke midt på spisebordet.
Hvis moderen ikke fatter mit lille diskrete vink med en vognstang, har Yngsteøglen lovet at træde i karakter, se forfrossen ud og lave dådyrøjne (som hun kalder rådyrøjne).Det ville da kun være rimeligt, at min mor klarer isyning af sådan et par små ærmer for Årets Datter, ville det ikke?
"You live in hope, you die in despair" siger et irsk ordsprog, der ofte bliver citeret her i huset. Nu må vi se....
Saturday, September 5, 2009
Bedre end ingenting
Der bliver skam strikket, bare ikke så meget. Jeg har nydt min orlov rigtig meget, og lavet alverdens ting med ungerne, men jeg fik slet ikke strikket alt det jeg gerne ville. Nu er det hverdag, og tilsyneladende efterår så måske...
Det aktuelle projekt: (hvis jeg kun skulle fremvise, når jeg har færdige sager, så ville bloggen her vist kede sig ihjel).
Amaya fra Rasmilla. (Hov! Har I set at der er kommet en ny model? Hvem der bare kunne passe str. 12 år).
Nem, hyggelig og hurtig. Jeg vil også have en! (Sjovt nok har jeg lige noget garn der passer til. Det er lilla).
Mønstret er sødt og feminint. Det sidder lynhurtigt i fingrene, men gør alligevel trøjen sjov at strikke.
Yngsteøglen har selv valgt garnet. Det er supersoft fra Marianne Svit. Det fremgår ikke tydeligt af mine billeder, men farven har et meget flot spil i grønne nuancer. Der mangler ikke meget, og alt tyder på at damen sågar vil gå i den, så mon ikke vi har en vinder?
Det aktuelle projekt: (hvis jeg kun skulle fremvise, når jeg har færdige sager, så ville bloggen her vist kede sig ihjel).
Amaya fra Rasmilla. (Hov! Har I set at der er kommet en ny model? Hvem der bare kunne passe str. 12 år).
Nem, hyggelig og hurtig. Jeg vil også have en! (Sjovt nok har jeg lige noget garn der passer til. Det er lilla).
Mønstret er sødt og feminint. Det sidder lynhurtigt i fingrene, men gør alligevel trøjen sjov at strikke.Yngsteøglen har selv valgt garnet. Det er supersoft fra Marianne Svit. Det fremgår ikke tydeligt af mine billeder, men farven har et meget flot spil i grønne nuancer. Der mangler ikke meget, og alt tyder på at damen sågar vil gå i den, så mon ikke vi har en vinder?
Friday, August 21, 2009
Om glorie og is
Hvor praktisk at have en blog, hvor man kan pudse sin glorie, når der nu ikke er nogen hjemme til at beundre min indsats. (Ikke at Helten ligger vågen om natten ved tanken om hvorvidt vinduer er rene eller tøj strøget, men alligevel).
I dag har jeg
I dag har jeg
- pudset vinduer
- vasket begge sæt havemøbler
- behandlet alle vores lædermøbler med først rense- og derefter plejemiddel
- med en blanding af pisk og gulerod fået ungerne til at rydde op på deres værelser
- fejet indkørsel og terasser
- plantet et par krukker om
- ryddet op i hele huset
- støvsuget hele underetagen (1. sal må vente til i morgen)
- vasket alle køkkenlåger af
- lagt dej til 2 langtidshævede brød
- skuret spise- og sofabord i sæbespåner (dufter fantastisk)
- kogt risengrød (ungerne mener sæsonen er startet og Helten har døgnvagt)
- strøget hele familiens tøj til barnedåb på søndag
- strikket lidt på Amaya for at holde mig vågen med ungerne under talent 2009 (det er ikke talent, det er en hobby, for nu at citere Jokeren)
Monday, August 17, 2009
Dårlig timing
Okay, så har fru Kvist forstuvet en tå. (Ved utilsigtet spark mod sofaben, men jeg tror jeg vil starte et rygte om at det skete under udøvelse af ekstremsport). Tåen er sort og blå og gør ondt, men det er trods alt ikke det værste, der kan ske for en strikker, vel? Tænk hvis det var håndleddet eller albuen.
Ideelt set bør fru Kvist derfor sidde i husets bedste stol og lade sig opvarte af familien, der bringer te, garn og lakridser i en lind strøm. Jeg burde strikke i timevis mens jeg med mild stemme og fast hånd dirigerer mand og børn. Helten startede da også med at lægge en forbinding, der gjorde det umuligt at støtte på foden. "Gå? Du skal sgu da ikke gå!" påstod han bestemt, da jeg påpegede problemet. Så langt så godt.
Hvorfor er det så lige, jeg med vanlig sans for timing skal udføre mit stunt i en uge, hvor weekenden byder på en fætter/kusine-fest med 26 overnattende gæster, der skal holdes i Casa Kvist? Der burde være et sted man kan klage over den slags!
Nå men nu hvor jeg er færdig med brokke (midlertidigt) kan jeg da lige vise et billede, taget i for lidt lys, af Chartwell. Navnet er lidt af en joke, the chart er i hvert fald det ringeste jeg endnu har set, på trods af at der ikke er fejl i det.
Siden er jeg nået længere, faktisk til pind 60 i mønsteret. Det kan jeg desværre ikke dokumentere, da min elskede, men trætte gamle Toshiba nægter at kommunikere med mit kamera. For tiden bliver alle mine billeder lagt ind via Heltens pc, og den er desværre med ham på døgnvagt i dag. 60 pinde ud af 263 lyder ikke af så meget, men man starter (ligesom Birch) med hele bredden og tager ind til spidsen, så ifølge Rose Kims smarte shawl progress calculator svarer det faktisk til hele 40,4% af hele sjalet. Måske det kommer på til Strikkefestival i Svendborg? Jeg er ellers hende, der altid glemmer at tage håndstrik på til strikkeevents, på trods af at jeg typisk selv genkender folk på deres strik. Så hvis I møder en på Strikkefestivalen, der ser ud som om hun er gået forkert og har misforstået hele formålet, så kom lige og hils, ikke?
Ideelt set bør fru Kvist derfor sidde i husets bedste stol og lade sig opvarte af familien, der bringer te, garn og lakridser i en lind strøm. Jeg burde strikke i timevis mens jeg med mild stemme og fast hånd dirigerer mand og børn. Helten startede da også med at lægge en forbinding, der gjorde det umuligt at støtte på foden. "Gå? Du skal sgu da ikke gå!" påstod han bestemt, da jeg påpegede problemet. Så langt så godt.
Hvorfor er det så lige, jeg med vanlig sans for timing skal udføre mit stunt i en uge, hvor weekenden byder på en fætter/kusine-fest med 26 overnattende gæster, der skal holdes i Casa Kvist? Der burde være et sted man kan klage over den slags!
Nå men nu hvor jeg er færdig med brokke (midlertidigt) kan jeg da lige vise et billede, taget i for lidt lys, af Chartwell. Navnet er lidt af en joke, the chart er i hvert fald det ringeste jeg endnu har set, på trods af at der ikke er fejl i det.
Siden er jeg nået længere, faktisk til pind 60 i mønsteret. Det kan jeg desværre ikke dokumentere, da min elskede, men trætte gamle Toshiba nægter at kommunikere med mit kamera. For tiden bliver alle mine billeder lagt ind via Heltens pc, og den er desværre med ham på døgnvagt i dag. 60 pinde ud af 263 lyder ikke af så meget, men man starter (ligesom Birch) med hele bredden og tager ind til spidsen, så ifølge Rose Kims smarte shawl progress calculator svarer det faktisk til hele 40,4% af hele sjalet. Måske det kommer på til Strikkefestival i Svendborg? Jeg er ellers hende, der altid glemmer at tage håndstrik på til strikkeevents, på trods af at jeg typisk selv genkender folk på deres strik. Så hvis I møder en på Strikkefestivalen, der ser ud som om hun er gået forkert og har misforstået hele formålet, så kom lige og hils, ikke?
Subscribe to:
Posts (Atom)