Strik kan jeg ikke vise lige nu, men er alligevel selvfed over veludført gerning. Jeg elsker bøger, er datter af et par bogelskere, søster til to bogelskere, gift med en bogelsker, og mor til to, der er arveligt belastede fra flere generationer. Mange af mine venner er af samme skuffe, så som man måske kan fornemme ryger der en del bøger indenbords Casa Kvist, både ved selvanskaffelse og som gaver.
Selv om jeg drømmer om mere minimalisme og enkelhed i mit hjem, kunne jeg slet ikke forestille mig stuen uden en stor bogreol. Jeg lider af ulykkelig kærlighed til orden, ofte roder det lidt rigeligt omkring mig, men mine bøger havde jeg altid tidligere styr på. De stod systematisk, og jeg kunne med stor sikkerhed finde stort set hvad som helst i første forsøg. Så fik vi yngsteøglen, og da hun kom i pillealderen var et af hendes yndlingsmål netop bogreolen. Vi opgav hurtigt at følge med, hendes energi kombineret med vores manglende nattesøvn fik os til at indse, at det ikke var i bogreolen, den sparsomme energi skulle lægges. Snart begyndte vi andre også bare at sætte bøger på plads på tilfældige hylder, og hvad betød det egentlig om man kunne finde noget som helst, når vi alligevel var for udmattede til at læse?
Forleden, da jeg skrev om rod & orden i forbindelse med garnlageret slog det mig, at der nu er andre boller på suppen. Ungen, og dermed familien sover (lidt) bedre, og hendes utæmmelige energi rettes mod andre aktiviteter end bogpilning. På tide at få gjort noget ved kaos!
Godt så! Sådan her så der ud over hele stuen fredag eftermiddag:
Samtlige bøger lagt i stakke efter forfatterens efternavn. Lørdag var jeg hvid tornado. Alle hylder blev vasket af og samtlige bøger støvsuget. Desuden blev der sorteret ud med middelhård hånd. Tidligere syntes jeg det nærmede sig kættersk adfærd at kassere bøger, men eftersom jeg regner med at købe bøger i mange år endnu, og måske endda, be still my beating heart, få tid til at læse i dem, har jeg besluttet, at kun bøger, som jeg forestiller mig, at jeg måske gider læse igen, eller bøger, der har gjort så stort indtryk at jeg bare må have dem stående, skal optage plads i min reol. De tiloversblevne bliver ikke smidt ud, det ville alligevel være for meget. Familie og venner får lov at tage hvad de vil have på den betingelse, at der er tale om en foræring og IKKE et lån, og herefter leveres resten til Danehofgardens loppemarked.
Sådan her så min reol ud lørdag sidst på eftermiddagen: (ja, vi har stadig vores studietids vemodige stigereoler, og ja, det er en buddha, der sidder oven på reolen. Den er der for at lære fru Kvist tålmodighed. Det virker ikke.)
Det tager lang tid at sortere bøger. Der er ikke kun selve opgaven, men hvor er det også let at falde i staver undervejs. Der er så mange fantastiske bøger! Der mangler også lidt finsortering så alting ikke bare står under det rette bogstav, men også korrekt i kategorien. Det er den hyggelige del, når man er en nørd, og man kan jo bare tage et bogstav hver gang man kommer forbi.
Undervejs nåede jeg også at reflektere over, hvor forskellig smag man kan have i litteratur, selv om man egentlig er enige om meget andet. Min andel bærer præg af et engelsk bifag, selv om
en veninde gennem årene også har gjort sit til at de danske klassikere har fået plads. Helten elsker amerikanske agentromaner, science fiction og fantasy. (Fru Kvist kedede sig en gang gennem hele Ringenes Herre-trilogien, og kun for at gøre indtryk på den daværende kæreste). Vi har dog også enkelte sammenfald: vi er f.eks. begge vilde med Harry Potter, trods min generelle aversion mod genren.
Jeg må desværre indrømme, at min systematik ikke er 100% stringent. Nogle bøger er for store til at stå på den hylde, forfatternavnet tilsiger dem, de står på nederste hylde, men mon ikke jeg kan finde dem alligevel? Nogle sværger til farveforløb fremfor alfabetisk orden, men det spiller ikke her hos mig, selv om jeg må tilstå, at det ser meget harmonisk ud. Jeg er slet ikke visuel, men mere typen, der husker i ord og sammenhænge, så jeg ville aldrig kunne finde noget, hvis bøgerne stod efter farve. Og hvad med Kierkegaards Enten Eller i to bind, hvor af den ene bogryg er orange og den anden lilla? Skulle de stå i hver sin ende af reolen? Uha, der er meget at tage stilling til...
Nu er der orden, familien har lært at sige i kor at "vi skal alle samme hjælpe med at holde orden", og fru Kvist er opfyldt af forfedesthed ligesom Kung Fu Panda. Jeg ville sætte mig med bøger og strikketøj, hvis det altså ikke lige var fordi jeg i min iver har fundet nogle andre bunker, der også lige skal elimineres.
"Jeg gad godt være forkølet i jeres sofa" sagde en tidligere nabo engang. Jeg forstår godt hvad hun mener, ikke mindst nu, hvor vi rent faktisk kan finde alting.
Og strikkebøgerne? De står i stuen ovenpå, lige uden for mit lager, øh arbejdsværelse.
